Sidney Rielly kommer til Hørsholm fra Portland State med en masse scoringer i bagagen.

Sidney Rielly kommer til Hørsholm fra Portland State med en masse scoringer i bagagen. Foto: Scort Larson, Portland State

Hørsholm 79ers:

Sidney skal sikre metal

Amerikanske Sidney Rielly kommer til Hørsholm med masserf af scoringer i bagagen

Hørsholm 79ers er ved at forberede sig til basketsæsonen, der for det lokale dameligahold byder på sæsonpremiere på hjemmebane i Hørsholmhallen 28. september mod Aabyhøj.

Det bliver med en ny amerikansk spiller, Sidney Rielly, en 183 centimeter høj guard, der skal hjælpe med til, at 79ers denne gang kommer længere i slutspillet.

I den forgangne sæson endte Hørsholm sommer nummer fire efter at have vundet grundspillet i ganske overbevisende stil.

Masser af scoringer

Sidney Rielly kommer med et flot CV, både om leder og som en spiller, der kan putte bolden i kurven. Hun har således været anfører på sit universitet, Portland State Women's Basketball, og på sin high school i Everett, begge steder i tre sæsoner.

"Sidney virker moden og klar til et baskteventyr," fremhæver Hørsholmtræner Jesper Krone om den nye amerikanske tilføjelse. "Jeg er sikker på, hun bliver god for os, fordi hun er bevægelig og passer godt ind i den stil, vi gerne il spille."

Høj scoringsprocent

Som scorer er har Rielly været både effektiv og dygtig. Hun er således en af kun tre spillere i Portland States historie, der har formået at score 1000 point på under to sæsoner og hun var holdets bedste eller næstbedste scorer alle sine tre år, med mellem 14 og 16 point pr. kamp pr. sæson. Oven i købet har hun været så effektiv, at hun i 2016-17 var den spiller i hele USA med den højeste scoringsprocent på guardpositionen, da 53% af skuddene gik i kurven.

I Hørsholm skal Rielly forstærke holdet på guardpositionen og især kan hun blive en forstærkning som skytte udefra. Der er kun en enkelt nuværende Niner, der kan matche Riellys tre-points procent på 39, så her bliver den amerikanske guard en vigtig tilføjelse til holdet.

"Jeg valgte at komme til Hørsholm fordi det giver mig mulighed for fortsat at udvikle mig i et system, hvor de gerne vil spille hurtigt," siger Rielly om grunden til hun valgte Hørsholm 79ers.

Hørsholm 79ers har foreløbigt præsenteret følgende spillere: Gritt Ryder (landsholdsanfører), Marie Louise Blyme og Sidney Rielly.

Publiceret 24 July 2019 11:45