Prøv en omgang fodboldfitness hos HUI Fodbold 4. september. Pressefoto

Prøv en omgang fodboldfitness hos HUI Fodbold 4. september. Pressefoto

Så er der fodbold- fitness for kvinder

HUI Fodbold har et tilbud, der kombinere fodbold og fitness for kvinder over 30 år

Nogle gange skal man lige bruge en særlig anledning til at prøve noget nyt. Den anledning skaber en masse danske fodboldklubber i uge 36.

"Denne uge er landsdækkende fodbold fitness-uge, hvor du kan prøve fodbold fitnesshold i klubber i hele landet. HUI Fodbold har også dette tilbud til kvinder over 30 år, der ønsker at kombinere fodbold- og fitnesstræning, og træningen målrettes sådan, at alle kan være med og får god og sjov træning ud af det," skriver HUI Fodbold i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Du får sved på panden og et smil på læben. Tag din veninde, søster eller kollega i hånden og kom til uforpligtende og sjov prøvetræning i HUI Fodbold onsdag 4. september klokken 20.00 til 21.00 på kunstbanen".

Kontaktperson er Bente Sivertsen tlf. 50 94 97 37.

Det er muligt for kvinder at kombinere fodbold og fitness hos HUI. Arkivfoto: Presse

Det er muligt for kvinder at kombinere fodbold og fitness hos HUI. Arkivfoto: Presse

Det eneste, det kræver af dig, er, at du møder op på dagen i en eller anden form for træningstøj og sko. Det er ikke nødvendigt med fodboldstøvler, benskinner eller lignende for at prøve.

Det kræver heller ikke, at du har spillet fodbold før eller har et særligt fysisk niveau. Træningen bliver tilpasset så alle kan være med.

Publiceret 01 September 2019 08:00