Coach Rune Strøm tog konfliktløsning under kærlig og sjov behandling i et stand up-show, hvor både elefanter og lærere blev inddraget direkte. Foto: Hørsholm Lille Skole
Coach Rune Strøm tog konfliktløsning under kærlig og sjov behandling i et stand up-show, hvor både elefanter og lærere blev inddraget direkte. Foto: Hørsholm Lille Skole

Stand up mod konflikter

Hørsholm Lille Skole satte torsdag fokus på konfliktløsning og god kommunikation med en trivselsdag og stand up-show med coach Rune Strøm

 Udskriv    Kommentér   Del

Konflikter og dårlig kommunikation er langt fra for sjov. Men derfor kan det sagtens være sjovt at sætte fokus på dem og forsøge at finde nogle løsninger på det.

Med udgangspunkt i denne optimistiske tankegang arrangerede Hørsholm Lille Skole torsdag i sidste uge en trivselsdag, hvor coach Rune Strøm kom og optrådte med et stand up-show, der handlede om, hvordan 'man får gode konflikter'.

Rune Strøm formåede med showet, der indeholdt både hulemænd, køller, coladåser, parykker og en elefant, at fange elever lige fra børnehaveklassen og op til 9. klasse. Og da han senere samme aften optrådte med showet for alle skolens forældre i en propfyldt sal, var interessen og begejstringen lige stor.

Workshops og øvelser

Arrangementet var en del af skolens trivselsdag, hvor der hele dagen igennem var blevet arbejdet med konfliktløsning, kommunikation og classbuilding. Det var blandt andet sket i forskellige workshops af både praktisk og teoretisk karakter, hvor der var blevet samarbejdet om forskellige rebøvelser, trivselstest og teambuildings-øvelser.

"Det er en vigtig del af børnenes uddannelse, at de skal blive gode til at arbejde sammen, og hvis man ikke har et godt samarbejde opstår der let dårlig trivsel. Derfor arbejder vi på skolen her meget bevidst med børnene for at lære dem praktiske kommunikationsredskaber. Men det er også utroligt vigtigt, at vi har et tæt og konstruktivt samarbejde med forældrene, så vi får placeret konflikter på den rigtige hylde," siger skoleleder på Hørsholm Lille Skole, Simon Svendsen, som forklaring på, hvorfor børn, personale og forældre fik samme oplæg.

"En konflikt skal være noget, man udvikler sig af sammen. Dermed får vi en fælles platform at tale ud fra, og et fælles sprog er udgangspunktet for god kommunikation, og på den måde håber vi at kunne skabe en bedre og mere konstruktiv tilgang til de naturlige misforståelser og uoverensstemmelser, der kan opstå for børnene i hverdagen. Og dermed får vi forhåbentligt nogle endnu gladere børn, som kommer sammen og styrket ud af deres konflikter."

Konflikter er ikke for sjov, men derfor kan det godt være sjovt at sætte fokus på det, viste Rune Strøm i sit stand up-show, der både tryllebandt elever og senere forældre på skolen. Foto: Hørsholm Lille Skole
Konflikter er ikke for sjov, men derfor kan det godt være sjovt at sætte fokus på det, viste Rune Strøm i sit stand up-show, der både tryllebandt elever og senere forældre på skolen. Foto: Hørsholm Lille Skole
Publiceret: 17. November 2013 08:30
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Ugebladet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce