Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stribevis af indbrud i Rungsted

Fire huse i Rungsted har i den forgangne weekend haft uvelkomment besøg

“Der er rigtig mange indbrud for tiden,” konstaterer politikommissær ved Nordsjællands Politi, Bruno Witting-Hansen, efter at der i døgnrapporten tirsdag var registreret yderligere to indbrud eller indbrudsforsøg i Rungsted. Med de to seneste har politiet indtil videre fået anmeldelse om fire tilfælde i alt.

Søndag mellem kl. 20.30 og 21 blev der stjålet smykker, en iPhone og en Mac Pro Air computer fra et hus på Evaldsvej, hvor gerningsmændende kom ind gennem et vindue.

Lørdag mellem kl. 15.30 og 20 blev et vindue listet af en terrassedør på Valdemarsvej, og tyvene løb med smykker.

På Engvej var der mellem fredag kl. 8 og søndag ved midnat forsøg på indbrud. Det yderste glas af et soveværelsesvindue blev smadret, men så kom tyven eller tyvene ifølge Nordsjællands Politi ikke videre. Enten, fordi de gav op, eller fordi de blev forstyrret.

Endelig skaffede ukendte gerningsmænd sig adgang til et hus på Rungstedvej ved at afmontere rammen med et vindue til en udestue. Beboerne var ikke hjemme, politiet har derfor endnu intet overblik over, hvad der er stjålet.

Publiceret: 15. November 2017 07:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere