De første træninger på åbent vand for Hørsholm-svømmerne bliver afholdt i løbet af maj.
De første træninger på åbent vand for Hørsholm-svømmerne bliver afholdt i løbet af maj.
Foto: Hørsholm Svømmeforening
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Svømmere bliver kastet på dybt vand

Hørsholm Svømmeforening åbner Open Water-hold, som skal træne ud for Rungsted Havn

For første gang nogensinde udbyder Hørsholm Svømmeforening aktiviteter uden umiddelbar tilknytning til svømmehallen, når de i løbet af maj måned åbner op for, at at deres svømmere kan dyrke Open Water-disciplinen, der går ud på, at al træning og alle løb foregår i havet, ud for Rungsted Havn. Foreningen arbejder på at starte to hold op, som kommer til at blive trænet af klubbens svømmetrænere, der i løbet af de kommende uger færdiggør de nødvendige kurser for at måtte varetage Open Water-træningen. Disciplinen ligger i naturlig forlængelse af foreningens aktiviteter i svømmehallen, og det glæder derfor Søren Kobbernagel, medlem af svømmeskoleudvalget, at det er lykkedes at få stablet projektet på benene. ”Vi er overbeviste om, at vi kan tilbyde god træning, og vi har et ønske om at højne sikkerheden omkring åbent vand svømning. Samtidig understøtter tiltaget vores tanker om 'den hele svømmeforening – hele året'," siger han, inden han afslører, at sæsonstarten kommer til at afhænge af vejret, da vandtemperaturen ikke må være for lav.
Publiceret: 02. Maj 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt