Sådan ser et af forslagene til sygehusgrundens fremtid ud. Det her er udarbejdet af blandt andet arkitekt Dorte Mandrup.
Sådan ser et af forslagene til sygehusgrundens fremtid ud. Det her er udarbejdet af blandt andet arkitekt Dorte Mandrup.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sygehusgrunden skal have nyt navn

Hørsholm Kommune vil spørge borgerne, hvad den nye bydel skal hedde

Af Peter Mailand

Hørsholm Kommune jagter et nyt navn til den nye bydel, der er på vej, hvor det tidligere sygehus lå. For at finde frem til navnet, vil Hørsholm Kommune udskrive en navnekonkurrence, hvor borgerne kan byde ind med ideer.

Onsdag mødtes Økonomiudvalget for at drøfte oplægget fra forvaltningen, der havde udpeget Karen Blixen som overordnede tema.

Et tema, der ikke overraskende vækker glæde på Karen Blixen Museet i Rungstedlund:

”Det synes jeg vældig godt om,” siger direktør Catherine Lebebvre og understreger samtidig, at intet jo er afgjort.

”Vi er stolte af Rungstedlund og glade for, at kommunen sætter pris på os. Det er positivt,” mener museumsdirektøren. På spørgsmålet, hvad den ny bydel på en tidligere sygehusgrund forbinder med Karen Blixe Mand, børn og villa når du nok, mener Charlotte Barslund fra Pistache n, siger Catherine Lebevre:

”Blixen var fra Hørsholm. Karen Blixen er den førende kulturskikkelse i Hørsholm Kommune,” siger hun til Ugebladet.

Rammer skævt

Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for Blixen som overordnet tema, blandt andet tidligere museumsinspektør Lisbet Hein.

“Normalt dykker man jo ned i historien på det lokale sted og forsøger at finde navne på personer, som man kan trække frem, og som har arbejdet på stedet. Så umiddelbart mener jeg, at Karen Blixen, som tema rammer lidt skævt,” siger hun og tilføjer:

“Hvis man endelig ville dykke ned i det, så ville der jo være nok at tage af i form af navne på tidligere overlæger, der har arbejdet på hospitalet. Men man har åbenbart valgt at vende ryggen til, at der tidligere lå et hospital på stedet, og vil fremhæve en stor personlighed,” siger hun.

Efter økonomiudvalgets mødet onsdag mener borgmester Morten Slotved (K) ikke længere, at det overordnede tema skal være begrænset til Karen Blixen.

“Nu åbner vi, så hvis der er nogle, der har gode ideer til andre forslag, så vil vi meget gerne høre fra dem,” siger han til Ugebladet.

Navn inden sommerferien

Morten Slotved mener dog fortsat, at det skal være et navn af 'international format'.

“Det skal et fremtidsprojekt, hvor vi prøver at tiltrække nye borgere, og det må gerne være utraditionelt og et navn, der vækker genklang hos internationale borgere,” siger han.

Morten Slotved håber, at konkurrencen kan afvikles i løbet af foråret, så han kan præsentere det endelige navn på den nye bydel inden sommerferien.

 

Hvad skal sygehusgrunden hedde? Kom med et bud på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 16. Marts 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere