Kommunalvalg 2017
Charlotte Kirchheiner, kandidat for de Konservative, og Camilla Dolberg Schmidt, spidskandidat for Alternativet har fundet sammen om den grønne dagsorden og er i aktion i arrangementet ’Grønne Fodspor’ på søndag 12. november. Pressefoto
Charlotte Kirchheiner, kandidat for de Konservative, og Camilla Dolberg Schmidt, spidskandidat for Alternativet har fundet sammen om den grønne dagsorden og er i aktion i arrangementet ’Grønne Fodspor’ på søndag 12. november. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ta’ på tur med grønstrømperne

To politikere viser vej ud i naturen og ind i en vision om et grønt Hørsholm på søndag

På søndag 12. november kan man tag med de to grønstrømper Charlotte Kirchheiner (K) og Camilla Dolberg Schmidt (AL) ud i naturen og ind i en vision om et Grønt Hørsholm i arrangementet 'Grønne Fodspor'.

De to kandidater til kommunalvalget for henholdsvis de Konservative og Alternativet har fundet sammen om den grønne dagsorden.

“I en valgkamp er der tendens til kun at være fokus på forskelle og uenigheder. Vi vil gerne vise, at der også findes samarbejde og fælles visioner,” lyder deres fælles udtalelse i en pressemeddelelse.

Der er to arrangementer på dagen for de 'Grønne Fodspor': En kystvandring med formand for Miljø- og planlægningsudvalget Peter Antonsen som guide om formiddagen kl. 10.30-12, med start ved Havnekontoret i Rungsted Havn.

Kl. 15-17 er der i skolekøkkenet på Rungsted Skole et arrangement omkring bæredygtighed og mad, hvor de to kandidater selv guider begivenhederne.

jesl

Publiceret: 06. November 2017 10:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere