Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tricktyve snuppede 15.000 fra ældre dame

En 83-årig kvinde fra Hørsholm blev onsdag aften 15.000 kroner fattigere, da en kvinde og en mand udsatte hende for et frækt tricktyveri på hendes bopæl på Helgasvej.

Ifølge Nordsjællands Politi havde kvinden været på indkøb i Netto på Alsvej, og da hun kom hjem i sin bil blev hun opsøgt af de to personer, der var meget påtrængende og talende på et fremmedsprog. De viste hende et blad med husannoncer og bad hende om at skrive noget. Da de forlod stedet igen, opdagede den 83-årige, at hendes dankort fra væk tasken. Efterfølgende blev hun kontaktet af sin bank, der kunne oplyse, at der var hævet et stort beløb fra hendes konto.

Signalement

Til politiet har den 83-årige beskrevet de to gerningsmænd som:

A. Mand, ca. 55 år, 170-180 cm høj og kraftig af bygning. B. Kvinde, 50-60 år, 155 cm høj og iført en hel del tøj, herunder flere tørklæder. Begge er af østeuropæisk udseende og talte et fremmedsprog.

Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner eller personer, der mener at have set tricktyvene. Henvendelse kan ske på 1-1-4.

Publiceret: 28. September 2017 14:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt