Børn og balloner kunne ikke fremtvinge dialog med politikerne. Foto: FJ
Børn og balloner kunne ikke fremtvinge dialog med politikerne. Foto: FJ
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trods børn og balloner: Forældre mødt af massiv mur af tavshed

Ulvemosehusets forældre forsøgte forgæves at få Høresholms kommunalpolitikere i tale

Hvis de forældre, der mødte op til mandagens kommunalbestyrelsesmøde med børn og balloner havde håbet på at få de 19 kommunalpolitikere i tale, må de i dag stå tilbage dybt skuffede. For det, de mødte, var en massiv mur af tavshed.

Der er kutyme for spørgetid før og efter et ordinært kommunalbestyrelsesmøde, men den praksis er suspenderet i tiden op til et kommunalvalg. Og da eneste punkt på mandagens dagsorden var vedtagelse af budget 2018-2021, var kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke parat til at lytte til de protesterende forældre.

Først efter at borgmester og kommunaldirektør bag lukkede døre havde konfereret om det rimelige i at give forældrene mulighed for at ytre sig, fik formanden for Ulvemosehusets forældrebestyrelse, Cecilie Reumert Wagtmann, tildelt fem minutters taletid. Og blev samtidig oplyst om, at hun ikke ville kunne komme i dialog med kommunalbestyrelsens medlemmer.

De fem minutter benyttede Cecilie Reumert Wagtmann til at fortælle de 19 tavse lokalpolitikere, at de bør genoverveje beslutningen om at sælge Ulvemosehuset.

“I siger, I alle er enige i beslutningen. Men jeg er ikke sikker på, at I er så enige, som I siger. Men det finder vi ud af, når vi mødes med hvert af jer,” sagde forældrebestyrelsesformanden med budgetaftalen i hånden.

“Dette er en politisk aftale, som kan blive ændret, hvis alle er enige om det. Vi har mange gode grunde til, at I skal genoverveje salget af Ulvemosehuset og også, hvad I gør ved Rungsted Skole,” lød det fra Cecilie Reumert Wagtmann.

Hele kommunalbestyrelsen holdt aftalen og præsenterede sig som en massiv mur af tavshed, som dog blev brudt i de næste halvanden time, der mest af alt blev brugt på at rose hianden for et fin budgetaftale - og til at skose Liberal Alliance for ikke at være med i den.

Kommentar? Så sker det på Ugebladets Facebook-side. Brug evt. nedenstående link.

Publiceret: 10. Oktober 2017 11:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere