Hen over sommeren har projektchef på Materielgården, Carsten Nielsen (th.), sammen med kontanthjælpsmodtagere været i gang med at rense mursten fra de gamle sygehusbygninger, så de kan genbruges i en eller anden form i det fremtidige byggeri på sygehusgrunden. Foto: Morten Timm
Hen over sommeren har projektchef på Materielgården, Carsten Nielsen (th.), sammen med kontanthjælpsmodtagere været i gang med at rense mursten fra de gamle sygehusbygninger, så de kan genbruges i en eller anden form i det fremtidige byggeri på sygehusgrunden. Foto: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trods ringe udbytte: Ledige skal fortsat rense mursten

Under fem procent af murstenene fra Hørsholm Sygehus kan genbruges, viser de første erfaringer, men det stopper ikke kommunens nyttejob-projekt

Meningsløst eller god nytteværdi?

Det spørgsmål kan man stille sig efter ledige i Hørsholm hen over sommeren har været i gang med at rense mursten fra det nu nedrevet Hørsholm Sygehus.

Et nyttejob-funktion, som blev iværksat for at kunne 'bevare' og integrere noget historie i det fremtidig byggeri på sygehusgrunden, men efter de på Materielgården i Hørsholm har været gennem de første ti big bags med mursten, er udbyttet meget magert.

“Vi har været igennem de første ni tons mursten, og ud af den mængde var der 211 mursten tilbage - svarende til 485 kilo - der kan genbruges,” oplyser Carsten Nielsen, projektleder på Materielgården, til Ugebladet.

Først færdige i 2020

På sygehusgrunden står der stadig 180 blå big bags med omkring 160 tons mursten tilbage, som skal gennemgås og renses, før opgaven er løst.

Det kommer dog til at trække ud i flere år, oplyser Carsten Nielsen. For ifølge hans beregninger vil de først være færdig i maj 2020, baseret på den bemanding af ledige, han har haft til rådighed.

For antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere i Hørsholm har nemlig været faldende gennem hele året. En positiv historie i sig selv, men når der højest er to-tre ledige til at foretage murstensrensningen et par timer om dagen, fordi der også skal løses andre nyttejob-opgaver, bliver det en langsommelig proces.

Og følger udbyttet af brugbare mursten samme lave succesrate som den første sortering, har projektchefen ligeledes regnet sig frem til, at der i alt vil være omkring 4.000 mursten, der kan indgå i arkitekternes kommende projekter for sygehusgrunden.

Af dem vil man kunne mure en væg på 62 m².

Efter sortering og rensning af de første 10 tons mursten fra sygehuset er det lykkedes at finde 211 mursten, der er intakte og kan genbruges. Foto: Morten Timm
Efter sortering og rensning af de første 10 tons mursten fra sygehuset er det lykkedes at finde 211 mursten, der er intakte og kan genbruges. Foto: Morten Timm

Giver stadig mening

Det får dog ikke idémanden bag, centerchef for arbejdsmarked i Hørsholm Kommune Allan Ludvigsen, til at ændre opfattelse af projektet, som han har besluttet, skal køre videre.

“Vi synes stadig, at det giver god mening og nytte, at de ledige fortsætter med arbejdet. Det er en gå-til-og-fra-opgaven, og det har som sådan ingen betydning for, hvor lang tid det tager,” siger Allan Ludvigsen og tilføjer, at det er ikke er sat en deadline.

“Det kan bare køre kontinuerligt, som en supplerende nytte-opgave for de ledige, men når arkitekterne på et tidspunkt har en idé om, hvordan og hvornår murstenene skal anvendes - i den ene eller anden sammenhæng - så slutter vi. Men den frist kender vi ikke,” siger centerchef Allan Ludvigsen til Ugebladet.

180 big bags med hver 900 kg mursten står tilbage på sygehusgrunden og skal transporteres til Materielgården, hvor de hele og brugbare mursten skal renses.
180 big bags med hver 900 kg mursten står tilbage på sygehusgrunden og skal transporteres til Materielgården, hvor de hele og brugbare mursten skal renses.

Publiceret: 07. September 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere