Beredskabsinspektør Per Larsen (tv.) og operativ chef, Claus Larsen, glæder sig over interessen for at blive barndmand på deltid. Foto: Morten Timm
Beredskabsinspektør Per Larsen (tv.) og operativ chef, Claus Larsen, glæder sig over interessen for at blive barndmand på deltid. Foto: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugebladet hjalp til med at finde flere brandmænd

Efterlysning her i bladet gav pote: 20 nye brandmænd meldte sig

'Nordsjællands Brandvæsen mangler brandmænd' kunne man 16. maj læse i Ugebladet. Det gør væsenet så ikke mere i samme grad: For efterlysningen her i bladet gav pote, så Nordsjællands Brandvæsen fik 20 kvalificerede henvendelser.

“Det er opløftende at mærke den store opbakning, som findes i lokalsamfundet for beredskabet, og så er vi taknemmelige for det gode samarbejde med pressen,” siger beredskabsinspektør Per Larsen.

Det var ikke en akut personalemangel, der fik Nordsjællands Brandvæsen til at efterlyse 12-20 nye brandmænd på deltid, men en konsekvens af en virdering af, hvad der er brug for i det ny brandvæsen, der blav dannet 1. januar 2015. Derfor godkendte beredskabskommissionen og de fire kommuner bag Nordsjællands Brandvæsen, Hørsholm, Fredensborg, Allerød og Rudersdal, at styrken skal øges med 20 procent.

Uddannelse

Næste skridt er nu at uddanne de udvalgte kandidater, der ikke allerede er brandmandsuddannet, så de kan indgå i den daglige vagt.

En brandmandsuddannelse strækker sig sammenlagt over 234 timers undervisning, fordelt med 12 timers udvidet førstehjælpskursus, 74 timers grundkursus og endelig 148 timers funktionsuddannelse indsats over to forløb på i alt fire uger. Hele uddannelsen er med løn.

Stadig plads til flere

Selv med den store tilslutning, er der stadig plads til flere.

”Vi kan altid bruge gode brandfolk, særligt hvis man har mulighed for at møde i dagtimerne på hverdage,” opfordrer Per Larsen.

Det er et krav, at du ikke har mere end 4-5 minutters kørsel i bil til brandstationen fra hovedarbejdsplads og eller fra bopæl. Nordsjællands Brandvæsen har brandstationer i Allerød, Birkerød, Fredensborg, Hørsholm og Nærum.

En deltidsbrandmand i Nordsjællands Brandvæsen tjener i gennemsnit omkring 30.000 kroner om året før skat, afhængigt af antallet af udkald og vagter.

Publiceret: 07. Juli 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!