Pigerne forstår det meste, selv om de svarer 'ja' og 'nej', på spørgsmålene. Indimellem oversætter Abha spørgsmålene for Hala.
Pigerne forstår det meste, selv om de svarer 'ja' og 'nej', på spørgsmålene. Indimellem oversætter Abha spørgsmålene for Hala. "Det er godt at være her," siger Hala. Hala kan bedst lide håndarbejde og hjemkundskab. "Det havde vi heller ikke i Syrien, siger hun og tilføjer, at der heller ikke var tema-uger som i uge 40, hvor alle skoler havde naturfagsuge. "I skolen i Syrien havde vi heller ingen computere, og der var heller ikke noget der hed understøttende undervisning," siger hun.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Usserød har succes med integration

På Usserød Skole er flygtninge igennem det seneste år kommet direkte ind i klasserne - det har styrket integrationen på skolen

Tekst og foto:Peter Mailand

I november sidste år blev modtageklasserne droppet på Usserød Skole, og siden er de udenlandske børn, hvoraf en del er flygtning fra Syrien, begyndt direkte i klasseundervisningen på lige fod med andre børn.

Og den model har styrket integrationen på Usserød Skole, derfor er modellen nu blevet udbredt til de andre skoler Hørsholm Kommune. Og modellen er også blevet blåstemplet af Indenrigsministeriet.

Det fortæller skoleleder Flemming Boel, der efter knap et år kan gøre status.

"Ideen kommer efter en inspirationstur i London, hvor ledere og politikere i Hørsholm Kommune studerede integration i skolesystemet," siger han.

Filosofien bag modellen er, at skolen som institution i sig selv er et fantastisk redskab til at integrere børn. For selvom en del af børnene er flygtet fra krigen i Syrien, så vil de jo bare gerne gå i skole og få venner og lære noget. Altså bare leve et helt almindelig liv, som andre børn.”

På baggrund af det blev Usserød Skole udpeget som forsøgsskole, og siden har skolen modtaget 21 udlandske børn, hvoraf de 15 er fra Syrien.

"Indtil videre har det været en succes," siger Flemming Boel.

Opbakning til modellen

For Flemming Boel er det vigtigste, at der er opbakning til modellen - både politisk og blandt forældrene og på skolen.

"Politikerne i Hørsholm Kommune har jo sagt, at vi skal være verdensmestre i integration. Og det er vigtigt, for lokalt har det skabt en anden tilgang til integrationen," siger han.

Samtidig fortæller han, at både lærere og elever har haft en pragmatisk tilgang til opgaven.

Afdelingsleder, Dorthe Klint, der er tovholder på modellen, supplerer.

"Både lærere og elever går til opgaven med en stor entusiasme og en positiv tilgang, hvor man løfter i flok. Så selvom lærerne i forvejen har mange arbejdsopgaver, så oplever vi et styrket fællesskab blandt lærere og elever, der har en tro på at det nok skal lykkedes. Så det har været positivt," siger hun.

To af de syriske piger, der går på skole er Hala og Abha.
To af de syriske piger, der går på skole er Hala og Abha.

Nye venner

Som en del af modellen får hver udenlandsk elev to danske elever som 'buddies', der skal tage sig af deres nye klassekammerater.

Og det er med til at styrke hverdagssproget blandt de nye elever.

Ifølge Flemming Boel klarer eleverne sig godt i skolen, men peger dog samtidig på de udfordringer, der er i modellen.

"Eleverne skal jo både lære sproget, samtidig med, at de lærer begreberne i de enkelte fag," siger han og uddyber:

"For eksempel, hvis læreren i matematik siger, at 'vi skal se på et lagkage-diagram og eleverne ikke ved, hvad en lagkage er. Så skal matematiklæreren forklare begreberne meget tydeligere. På den måde kommer der mere sprogundervisning ind i de andre fag som matematik og fysik," siger han.

Usserød Skole har haft stor succes med blandt andet at integrere de to piger Abha (tv.) og Hala, der her ses med Afdelingsleder Dorthe Klint.
Usserød Skole har haft stor succes med blandt andet at integrere de to piger Abha (tv.) og Hala, der her ses med Afdelingsleder Dorthe Klint.

Win-win

Men det har vist sig at have en utilsigtet sidegevinst.

"I og med at begreberne bliver bedre forklaret, så får danske elever også mere ud af undervisningen. Og det har været en sidegevinst, som vi ikke havde regnet med," siger han og nævner et andet eksempel.

"I historie har jeg eksempel været i tvivl om, hvorvidt børnene fra Syrien overhovedet ved noget om Columbus og hans rejse. Eller om de har andre opdagelsesrejsende, der har haft større betydning for deres hjemlande," siger han.

Birgitte Dam Nielsen, der er flersprogsvejleder på skolen, supplerer:

"95 procent af sproget er jo kropssprog. Så det handler meget om at bruge sit kropssprog og være tydelig i sin kommunikation," siger hun og rejser sig op.

"For eksempel har vi i øjeblikket om 'Hans og Grete' og der fortæller jeg, at Hans smider sten på vejen, når han går," siger hun, og går gennem lokalet, mens hun lader fiktive sten falde på jorden.

Basis-klassen

Som en del af modellen får de udenlandske elever hver dag halvanden times særskilt undervisning i dansk i 'basis-klassen'.

Og det har virket. For der er allerede nogle børn, der kan gøre sig forståelig på hverdags dansk.

To af de syriske piger, der går på skolen, er Hala og Abha fra 6. klasse. Pigerne, der er kommet til Danmark inden for de seneste år, kan godt forstå lidt dansk, hvis det bliver formuleret tydeligt.

Pigerne forstår det meste, selv om de svarer 'ja' og 'nej', på spørgsmålene. Indimellem oversætter Abha spørgsmålene for Hala.

Ingen computer i Syrien

"Det er godt at være her," siger Hala.

Hala kan bedst lide håndarbejde og hjemkundskab.

"Det havde vi heller ikke i Syrien”, siger hun og tilføjer, at der heller ikke var tema-uger som i uge 40, hvor alle skoler havde naturfagsuge.

"I skolen i Syrien havde vi heller ingen computere, og der var heller ikke noget der hed understøttende undervisning," siger hun.

 

Hvis du har en kommentar, så foregår det på Ugebladets facebook-side.

Publiceret: 11. Oktober 2016 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt