Velux med hovedsæde i Hørsholm er verdens førende producent af ovenlysvinduer. Her et glimt fra et åbent-hus-arrangement. Pressefoto
Velux med hovedsæde i Hørsholm er verdens førende producent af ovenlysvinduer. Her et glimt fra et åbent-hus-arrangement. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Velux hvirvlet ind i sag om industrispionage

Vindueskoncernen har bortvist chef for mistanke om at levere data til konkurrent

Den Hørsholm-baserede Velux-koncern er blevet hvirvlet ind i en sag, der ligner industrispionage. Sagen har foreløbig kostet en af koncernens chefer jobbet, idet vedkommende er blevet bortvist.

Det er i Finans, oplysninger om den mulige spionagesag er kommet frem. Det skete, da en polsk kvinde, der fungerede som mellemmand, fik 'kolde fødder' og henvendte sig til Velux' topchef Jørgen Tang-Jensen om sagen.

Ifølge Finans mistænkes den nu bortviste medarbejder for at sælge store mængder fortrolige data til vinduekoncernens største konkurrent, Fakro i Polen.

Direkte konkurrent

Den polske virksomhed er Velux' direkte konkurrent på verdensmarkedet og afviser selv at have været involveret i spionage.

Fakro oplyser, at virksomheden har indsamlet materiale for at kunne bevise, at Hørsholm-virksomheden overtræder konkurrencelovgivningen og oplyser, at man afbrød kontakten til den polske kvinde, da denne dokumentation ikke kunne fremskaffes.

Chef nægter sig skyldig

Også den nu bortviste Velux-chef afviser at have gjort noget forkert. Via sin advokat har han meddelt, at han nægter sig skyldig.

Ifølge Finans konkiurrerer Velux og polske Fakro benhårdt med hinanden og har blandt andet beskyldt hinanden for ufine metoder.

Publiceret: 11. Juli 2017 06:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!