Der er nu kun bunker tilbage af Vognportens to længer. Ifølge den ene af ejerne, Anders Moesgaard, skal der bygges boliger på grunden. Tidligere har der også være planer om et hotel. Foto: Fred Jacobsen
Der er nu kun bunker tilbage af Vognportens to længer. Ifølge den ene af ejerne, Anders Moesgaard, skal der bygges boliger på grunden. Tidligere har der også være planer om et hotel. Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vognporten skal være private boliger

12 år efter branden sker der nu noget ved Vognporten i Mikkelborg: De nedbrændte fjernes og erstattes af boliger

I mere end 12 år har indgangen til Rungsted ad Strandvejen fra nord været skæmmet af en brandtomt.

Nu er det meste ryddet af vejen - og går alt vel, skal der bygges boliger på det område, hvor der nu kun er én bygning tilbage af Mikkelgaards Vognporten.

“Vi har forskellige tanker om , hvad der skal ske. Det mest sandsynlige er, at der skal bygges private boliger,” fortæller Anders Moesgaard til Ugebladet.

Han ejer bygningerne på den lejede og fredede grund gennem anpartsselskaberne Vognporten ApS og Mikkelborg Aps, som han selv er direktør for.

To længer fjernet

Foreløbig har Moesgaard fået tilladelse til at fjerne Vognportens to længer. De har i mere end 12 år ligget som ruiner efter en den brand, der hærgerede bygningerne den 13. juni 2005. Og som har været en torn i øjet på beboerne i og omkring Mikkelborg.

I juni 2005 brændte dele af Vognporten og har siden ligget som en kedelig brandruin. Foto: Anders Vestergaard
I juni 2005 brændte dele af Vognporten og har siden ligget som en kedelig brandruin. Foto: Anders Vestergaard

Plads til to-tre boliger

Anders Moegaard oplyser, at der endnu ikke er indhentet byggetilladelse fra Hørsholm Kommune, men han forestiller sig, at der skal bygges helt nyt, hvor de to nedbrændte længer lå. Han vil så bevare huset, der står tilbage og er intakt, til bolig.

I Hørsholm Kommune bekræfter leder af Team Byg, Rune Much Christensen, at der er givet fredningstilladelse til boligbyggeri på matriklen, hvor der kan være plads til to-tre boliger.

Restaurant Mikkelgaard, der fortrinsvis huser selskaber, skal videreføres under den ene eller anden form. Ifølge Ugebladets oplysninger måske som a la carte-restaurant plus overnatningsmulighed.

Skulle være hotel

Siden branden i 2005 har der været flere planer for området, der er en af Hørsholm Kommunes mest markante.

Umiddelbart efter branden bebudede ejerne, Mette og Anders Moesgaard, at der skulle være hotel på området.

Det projekt er der indtil videre ikke kommet noget ud af.

I efteråret 2014 blev hele Mikkelgaard sat til salg for 20 millioner kroner. Ejerne hedder dog fortsat Mette og Anders Moesgaard.

Som en herregård

Gården blev opført i 1916 for komponisten Hakon Schmedes som en kopi af en 1600-tals firlænget herregård omgivet af en voldgrav.

Grundarealet er på 1.908 kvadratmeter .

Publiceret: 11. Juli 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!