Lamaer nægtede at flytte til Humlebæk
En lama kan man ikke få til hvad som helst. Og fem af slagsen havde sat sig for ikke at ville flytte fra Bo Grønt Høsterkøb til deres nye hjem i Humlebæk. Foto: Morten Timm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Web-tv: Lamaer nægtede at flytte fra Bo Grønt

Planteskolens fem lamaer nægtede at forlade deres fold ved motorvejen og komme med deres nye ejer

Som i en anden boksering kæmpede Gert Dalbjerg med at få Bo Grønts fem velkendte lamaer op i den lukkede trailer, så de kunne transporteres til deres nye hjem på Hørsholmvej 5 i Humlebæk.

Men de kære dyr viste sig stædige som et æsel eller deres artsfælle, kamelen, og efter 20 minutters intens kamp måtte Gert Dalbjerg give fortabt.

Den første runde blev så at sige vundet på knock out, da en af lamaerne forcerede et to meter højt jerngitter og slap ud i folde.

Se web-tv hvor lamaen bryder ud og stikker af

"Det er hvad der sker, når man arbejder med dyr. Lamaer er et flokdyr, og det ville ikke nytte ikke at tage af sted med de andre fire og lade den være tilbage. Samtidig gælder det om ikke at køre deres stressniveau for højt op," fortalte en forpustet Lama-fanger, der til dagligt passer 20 af slagsen.

Den nye Lama-ejer Micky Jørgensen havde glædet sig til at få dyrene op til Humlebæk og måtte i al hast køre af sted for at fortælle den fremmødte velkomstkomité, at det desværre ikke blev i dag

Næste flytte-forsøg gøres fredag eftermiddag - og Gert Dalbjerg har lagt en ny taktik for anden omgang.

Den lokale planteskole Bo Grønt vil på grund af den udvidelse af Helsingørmotorvejen ikke længere have plads til lamaerne, og derfor har indehaver Peter Martinussen valgt at forære dem væk.

Ugebladet følger sagen og er med ved ringside på fredag.

Se web-tv hvor lamaen bryder ud og stikker af

Efter 20 minutter må der gives op overfor lamaerne, der ikke vil hjemmefra. Foto: Morten Timm
Efter 20 minutter må der gives op overfor lamaerne, der ikke vil hjemmefra. Foto: Morten Timm
Publiceret: 09. Februar 2012 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt