Læs døgnrapport fra Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn. Modelfoto

Læs døgnrapport fra Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn. Modelfoto

Se ugens politidøgnrapport:

Stribe af indbrud og et tricktyveri

Uddrag fra Nordsjællands Politis døgnrapport for Hørsholm og omegn

INDBRUD En havedør blev opbrudt i en villa på Esbern Snares Vej, Rungsted Kyst, fra mandag 9. september kl. 8 til fredag 13. september kl. 16. Ikke overblik over stjålne effekter.

INDBRUD Smykker og kontanter blev stjålet ved et indbrud på Helleholm, Rungsted Kyst, fredag 13. september mellem kl. 20 og 22.30. Et vindue opbrudt.

INDBRUD Ukendt indbrudstyv fik mellem onsdag 11. september kl. 8 til lørdag 14. september kl. 18.20 adgang til en villa på Karen Blixens Vej, Rungsted Kyst. Ved anmeldelsen var der ikke overblik over stjålne genstande.

INDBRUD Fredag 13. september fra kl. 12 til 17 er der forsøgt indbrud i en lejlighed på Højmose Vænge i Hørsholm. Låsen i hoveddøren var forsøgt opbrudt.

INDBRUD Et soveværelsesvindue er forsøgt opbrudt i en villa på Mågevej i Hørsholm mellem søndag 8. september kl. 04 og søndag 15. september kl. 16.15, men tyven er ikke kommet ind.

TRICKTYVERI To tricktyve stjal onsdag 11. september kl. 13.25 smykker fra en 90-årig kvinde, der bor i en lejlighed i Bakkehave i Hørsholm. Den ene tyv bad den 90-årige om at låne en blyant og noget papir, og imens stjal den anden gerningsmand smykker fra den ældre kvindes lejlighed. Signalement af den ene tricktyv: Kvinde, sydeuropæisk af udseende, 25-35 år, 168 cm, almindelig af bygning, brun i huden med brunt hår. Hun var iført mørk kasket, lys bluse og mørke bukser. Talte dansk med accent.

INDBRUD Valuta og smykker blev stjålet ved et indbrud i en lejlighed i Højmose Vænge i Hørsholm, begået onsdag 11. september mellem kl. 11.45 og 12.30. Hoveddør opbrudt.

INDBRUD Tirsdag 10. september mellem kl. 22.59 og 23.59 var der indbrud i en vilal på Sundtoften, Rungsted Kyst. En ung dreng med kort hår og mørkt tøj er set ved adressen. Ikke overblik over stjålne effekter ved anmeldelsen.

BILINDBRUD En midterkonsol med navigationsanlæg er mellem søndag 8. september kl. 23 og mandag 9. september kl. 6 stjålet fra en Mercedes, der var parkeret på Ådalsvej i Hørsholm.

BRAND Mandag 9. september kl. 20.35 rykkede brandvæsenet ud til knallert, der var brudt i brand i Islandshøjparken. Ilden blev hurtigt slukket.

UDEN KØREKORT En 25-årig mand fra København blev mandag 9. september kl. 13.25 standset på Helsingørmotorvejen. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt sit kørekort.

MISTÆNKELIG ADFÆRD Lørdag 7. september kl. 8.35 stod der pludselig en mand i stuen hos en beboer på Ådalsparkvej. Han var gået direkte ind af den ulåste hoveddør og blev straks bedt om at forlade lejligheden. Han forklarede, at han skulle tage et billede. Først da beboeren igen bedte ham om at gå, forlod han lejligheden. Signalement lyder: Mand, 30-35 år, dansk af udseende, 185-190 cm, almindelig af bygning, hvid i huden med kort, lyst og krøllet hår. Iført grå jakke og bukser (arbejdstøj, muligvis af mærket Kansas). Han taalte dansk.

INDBRUD i en villa på Thyrasvej, Rungsted Kyst, fra søndag 8. september kl. 10.30 til mandag 9. september kl. 18.15. Et vindue opbrudt. Ikke overblik over tyvekoster ved anmeldelsen.

INDBRUD Mellem onsdag 4. september til mandag 9. september kl. 17.30 er der begået indbrud i en villa på Sundtoften, Rungsted Kyst. Opbrudt vindue. Ved anmeldelsen ikke overblik over stjålne effekter.

Kilde: Nordsjællands Politi

Publiceret 16 September 2019 17:30