Se ugens politirapport:

Indbrud og en børnelokker

En forholdsvis stille for politiet i Hørsholm og omegn, viser døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

BØRNELOKKER En 10-årig dreng blev søndag 6. oktober kl. 16.30 på Sophienbergvej, Rungsted Kyst, kontaktet af en mand, der kørte i en mørkeblå bil, muligvis en VW Passat, som spurgte den 10-årige om han ville med manden hjem og have noget slik. Drengen løb fra stedet og ned ad en stejl bakke. Han så sig tilbage og opdagede, at manden stod på toppen af bakken. Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 45 år, 185 cm høj, muskuløs, brun i huden, sort hår, tatoveringer på halsen. Han talte dansk med accent og var iført sorte bukser og sort hættetrøje.

INDBRUD Fredag 4. oktober kl. 22.33 blev der knust rude i en villa på Bukkeballevej, Rungsted Kyst. En patrulje kørte til stedet, men gerningsmændene var ikke længere at finde i området. Ved anmeldelsen var der ikke overblik over stjålne effekter.

INDBRUD Ukendt gerningsmand har forsøgt at opbryde terrassedør i en villa på Ahornvej i Hørsholm i perioden fra mandag 30. september kl. 6 til torsdag 3. oktober kl. 16.30.

UDEN KØREKORT En 27-årig mand fra Nivå blev onsdag 2. oktober kl. 19.13 standset, da han kom kørende i Islandshøjparken. Her viste det sig, at manden tidligere havde fået kørselsforbud og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Kilde: Nordsjællands Politi

Publiceret 08 October 2019 14:15