Mandens forsøg på indbrud på Johannevej i Hørsholm blev filmet af ejendommens overvågning.

Mandens forsøg på indbrud på Johannevej i Hørsholm blev filmet af ejendommens overvågning. Foto: Adobe Stock

Lyshåret mand følte sig alene:

Det var han slet ikke

Mand filmet af overvågning, da han listede vindue af i Hørsholm

En mand med lyst hår med mørk jakke og en lys hætte stikkende ud følte sig lørdag aften alene, da han listede et vindue af et hus på Johannevej i Hørsholm.

Det var han dog ikke: Hans 'arbejde' blev filmet af ejendommens overvågning, der gør, at Nordsjællands Politi nu er i besiddelse af billeder af mandens ugerning, der fandt sted lørdag 9. november kl. 18.55.

Billederne fra overvågningen viser, at den mand, der var i gang med at skaffe sig ubrettiget adgang til huset, er ca. 175 cm høj, og ud over at være lyshåret og have den beskrevne jakke med hætte på, bar han også lyse bukser. Og så er han slank af bygning.

Publiceret 11 November 2019 12:22