Sager fra politiets døgnrapport fra den forgangne uge. Modelfoto

Sager fra politiets døgnrapport fra den forgangne uge. Modelfoto

Se ugens politirapport:

Flere tricktyverier og indbrud

Uddrag af Nordsjællands Politis døgnrapport fra Hørsholm og omegn

INDBRUDSFORSØG Med et koben blev et badeværelsesvindue aflistet i en villa på Fuglevangsvej, Rungsted Kyst, mellem fredag 15. november kl. 23 og søndag 17. november kl. 13.50. Umiddelbart har gerningsmanden ikke været inde.

TRICKTYVERI En 69-årig kvindelig beboer i Opnæsgård blev lørdag 16. november mellem kl. 11 og 12 udsat for tricktyveri i sin lejlighed. En kvinde ringede på døren og udgav sig for at være fra hjemmeplejen, hvorefter hun fik beboeren med ud i køkkenet og samtidig lukkede døren ind til stuen. Hun sagde, at opvaskemaskinen var gået i stykker. Mens de stod i køkkenet, hørte den 69-årige lyde inden fra stuen, som om skabe og skuffer blev åbnet. Det fik hende straks at råbe til kvinden, at hun skulle forsvinde, hvilket hun gjorde. Bagefter konstaterede den 69-årige, at der var stjålet kontanter fra stedet.

INDBRUD I LEJLIGHEDER Fredag 15. november er der anmeldt tre indbrud i lejligheder i Mikkelborg Park. Det første kl. 8.20 og det andet i tidsrummet fra kl. 11 og 20.14, hvor soveværelsesvinduerne er blevet opbrudt. Kl. 19.58 skete det tredje, og her blev der set tre mænd, store af bygning, og den ene af anden etnisk herkomst end dansk. Ingen oplysninger om tyvekoster.

TRÆ OVER BIL Fredag 15. november kl. 17.57 blev Nordsjællands Brandvæsen kaldt ud til Kokkedal Allé 3, hvor et træ var væltet ned over en parkeret bil. Træet blev hugget op og fjernet.

TANDBØRSTETYVERI To 27-årige udenlandske mænd blev torsdag 14. november anholdt og sigtet for butikstyveri. Personalet i Normal i Hørsholm Midtpunkt tilbageholdt de to mænd efter de havde stjålet elektriske tandbørster til en værdi af cirka 3.000 kr. Ved efterfølgende ransagning af deres køretøj blev der fundet flere tandbørstehoveder til elektriske tandbørster. Begge blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. Her blev de begge idømt straksdomme på henholdsvis 14 og 20 dages fængsel. Den ene fik tillige et indrejseforbud.

INDBRUD Tre mænd på 20-25 år, mellemøstlige af udseende, iført dunjakker og mørkt tøj samt kørende i en hvid mikrobil mistænkes for et indbrud på Ørbæksgårds Allé i Hørsholm torsdag 14. november kl. 18-18.45. Et vindue til stuen blev opbrudt.

INDBRUD i en villa på Forsythiavej, Hørsholm, torsdag 14. november mellem kl. 15.35 og 19.25. Ukendt indbrudsmetode og ikke overblik over tyvekoster.

INDBRUD Smykker og sølvtøj blev stjålet ved et indbrud på Engvej i Rungsted, begået torsdag 14. november mellem kl. 13 og 21.50. Vindue til stue brudt op.

INDBRUD En rude i et soveværelse blev aflistet i et hus på Piet Heinsvej Vej, Rungsted Kyst, torsdag 14. november mellem kl. 12 og 22.30. Tyvekoster ikke opgjort ved anmeldelsen.

NARKO En politipatrulje konstaterede torsdag 14. november kl. 00.38, at der lugtede af hash fra et køretøj, som holdt parkeret på Niverød Kongevej. Patruljen visiterede personerne i bilen, og den ene - en 22-årig mand fra lokalområdet - blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, og det blev han sigtet for.

INDBRUD En dør blev budt op, og der blev stjålet tasker ved et indbrud i en villa på Rungsted Strandvej tirsdag 12. november mellem kl. 9 og 21.

TRICKTYVERI Tirsdag 12. november kl. 16.35 anmeldte en 94-årig kvinde, der bor på Kammerrådensvej i Hørsholm, at en mand omkring klokken 15.00 havde ringet på hendes dørtelefon på og fortalt, at han skulle besøge en kvinde på en anden etage i ejendommen. Den 94-årige lukkede manden ind, og da den 94-årige åbnede sin egen hoveddør for at se, om manden var kommet ind i bygningen, trådte han ind i den 94-åriges lejlighed, hvorefter han med distraktion fik stjålet en guldring og en guldkæde fra den 94-årige.

TRICKTYVERI Mandag 11. november kl. 14.10 blev der ringet på døren hos en 77-årig mand i Opnæsgård. En yngre mand påstod, at der dryppede vand fra beboerens køkken, og han var kommet for at reparere det. De gik sammen ud i køkkenet, hvor han flere gange bad den 77-årige om at tjekke lyset i køleskabet. Det vakte den 77-åriges mistanke, og han bad den unge mand om at forsvinde. Efterfølgende kunne den 77-årige konstatere, at der samtidig havde været en anden person inde i stuen. Manden beskrives som: 25-30 år og iført en mørk kasket.

INDBRUD Et vindue blev opbrudt i en villa på Smedebakken i Nivå mandag 11. november mellem kl. 8.30 og 19.50. Der var ikke stjålet noget, og gerningsmanden blev muligvis overrasket af en bil, der kørte ind i indkørslen.

INDBRUD Sølvtøj var tyvekoster ved et indbrud i en villa på Ulvemosen, Rungsted Kyst, begået søndag 10. november kl. 14 til mandag 11. november kl. 8. Et vindue var opbrudt.

INDBRUD Mandag 11. november kl. 14 på Håndværkersvinget i Hørsholm. Ikke nærmere info.

INDBRUD Kontanter og smykker er stjålet ved et indbrud i en villa på Forsythiavej i Hørsholm mandag 11. november mellem kl. 14.30 og 22.20. Et vindue opbrudt.

INDBRUD En villa på Constantiavej i Rungsted Kyst har haft uvelkomment besøg torsdag 7. november i tidsrummet mellem kl. 6.55 og 10. Det er uvist, hvordan tyven eller tyvene er kommet ind i huset, men det er konstateret, at der - ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport - mangler smykker.

Kilde: Nordsjællands Politi og Nordsjællands Brandvæsen

Publiceret 19 November 2019 17:00