Hørsholm 89ers anfører Gritt Ryder pådrog sig en fiberskade i kampen mod Herlev og risikerer at være ude i et stykke tid.

Hørsholm 89ers anfører Gritt Ryder pådrog sig en fiberskade i kampen mod Herlev og risikerer at være ude i et stykke tid. Foto:

Fortsat uden nederlag:

Det holdt hårdt for 79ers

Hørsholm vandt topkampen i Herlev, men må måske undvære sin anfører i de kommende kampe

Der måtte overtid til, før Hørsholm 79ers i aftes sikrede sig endnu en sejr i Dameligaen over BMS Herlev Wolfpack.

76-69-sejren blev dog dyr købt, fordi landsholdets og 79ers anfører Gritt Ryder måtte forlade banen med en skade efter 25 minutter.Hun vurderede selv efter kampen, at det er en fiberskade, der kan tvinge hende til en længere pause.

Kampen i Herlev stod 63-63 efter de fire perioder, så der måtte fem minutters overtid til.

Det var ikke en helt tilfreds Hørsholmtræner, Jesper Krone, der udtalte sig efter kampen:

"Vi starter godt, men efter første periode spiller vi en dårlig kamp. Vi bliver bange for at begå fejl og vi lader dem hænge bagefter. Vi hænger ikke sammen, heller ikke i forsvaret, før til allersidst. Vi får nogle løft fra enkeltspillere, men hænger ikke sammen som hold," lød det slvkritisk fra Krone.

Med sejren er Hørsholm stadig ubesejret i toppen af ligaen, med BMS på en sikker tredjeplads, med fem sejre og tre nederlag.

Se kampstatistik HER

Se den aktuelle stillinHER

Publiceret 20 November 2019 17:00