Kom med på tur blandt rododendronbuskene ved Nivaagaards Malerisamling. Foto: Nivaagaard

Kom med på tur blandt rododendronbuskene ved Nivaagaards Malerisamling. Foto: Nivaagaard

En blomstrende tur i museets have

Nivaagaards Malerisamling byder på rundvisning i rododendronparken

Parken ved Nivaagaards Malerisamling bugner lige nu af skønne rododendron i fuldt flor.
Det kan man studere nærmere i al dens pragt, når Jørgen Hage, direktør for Fonden for Den Hageske Stiftelse, samt gartner Svend Hansen inviterer til havevandring.
Det sker søndag den 22. maj samt søndag den 29. maj, hvor man ud over at nyde de flotte blomster også vil kunne høre om haven, som blev anlagt af landskabsgartner Edvard Glæsel i begyndelsen af 1900-tallet.
Der vil begge dage være to havevandringer henholdsvis kl. 13 og 15.30.
Det er gratis at deltage, når entréen er betalt.
Museets café står desuden klar med sommerbuffet, som der kan reserveres plads til på 53851017.

Publiceret 22 May 2016 07:00