Erik B. Jørgensen og kæresten Tine Henriksen var i kajak på 78 dages vildmarksekspedition på Yukon River. Pressefoto

Erik B. Jørgensen og kæresten Tine Henriksen var i kajak på 78 dages vildmarksekspedition på Yukon River. Pressefoto

Med kajak i vildmarken

Erik B. Jørgensen fortæller om sin og Tine Henriksens 3.220 km lange naturoplevelse på Yukon River

Rungsted Kajakklub har inviteret Erik B. Jørgensen til at fortælle om sit seneste eventyr på Yukon River, floden i Canada og Alaskas store vildmark og indbegrebet af dramatisk guldgraverhistorie med opfyldte og bristede drømme, en farverig kultur og ikke mindst et rigt dyreliv. 3.220 kilometers storslået naturoplevelse i kajak.
Alle er velkomne på Vallerødskolen, Stadionallé 12, Rungsted Kyst, mandag 3. april kl 19-21.30.
Sommeren 2016 padlede han og kæresten Tine Henriksen fra Yukon-flodens to udspring i Atlin og Bennett Lake, gik i land og vandrede det 64 km lange legendariske Chilkoot Trail, padlede videre op gennem det nordlige Canada, på tværs af det mægtige Alaska og helt ud til Beringshavet.
En vildmarksekspedition på i alt 78 dage.
Hør foredraget, hvor Erik fortæller om deres unikke ekspedition, hvor han dykker ned i historien, dyrene, naturen og deres mange sjove oplevelser.

Sammen som par 24/7

Hør også om, hvordan forberedelse, motivation og disciplin spiller ind på gennemførsel af en sådan tur, og ikke mindst hvordan det er at rejse som kærestepar med 24 timers nærvær dag efter dag i så lang en periode.
Entre 100 kr., som kan betales ved indgangen. jesl

null

Publiceret 01 April 2017 10:00