Johannes Hage og en flok drenge ved teglværket, maj 1920. Kan bl.a. ses i udstilling i museets nymalede café. Pr-foto

Johannes Hage og en flok drenge ved teglværket, maj 1920. Kan bl.a. ses i udstilling i museets nymalede café. Pr-foto

Malerisamling skifter ud med mange nye tiltag

Museet genåbner i dag 1. september med nye farver, nye udstillinger og ny mad

Nye farver i museumsbutikken, nye udstillinger på væggene, nye madtiltag på menukortet og nyt blik på samlingen. Gæster på Nivaagaards Malerisamling kan glæde sig til de mange små og større tiltag på museet, som starter fra fredag 1. september med genåbning af museet og cafeen kl. 17. Denne aften og den følgende uge kan man blandt andet få en forsmag på nyophængingen af museets faste samling. Et andet tiltag er en udstilling i museets nymalede cafe med gamle kulturhistoriske fotos og genstande fra Nivå. Malerisamlingens grundlægger Johannes Hage ejede også ringovnen, hvorfra mange fortællinger og fotos eksisterer. Også den gamle lokale valuta Nivaapenge bliver udstillet. Dette var et særligt pengesystem, som Johannes Hage indførte, og som hans ansatte kunne købe naturalier for i hans landbrug. I weekenden 2.-3. september er der brunchbuffet kl. 10.30-14 og kaffe-kagebord kl. 14-17. Bordbestilling nødvendig. Den spændende uge med aktiviteter såsom filmvisning, croquis, puslespil, ordvandring, m. fl., er opvarmning til særudstillingerne ’Stille uro’. Immanuel Ibsen og Dansk guldalder x 2. Ordrupgaard besøger Nivaagaard, som begge åbner søndag 10. september. gs

Publiceret 01 September 2017 07:00