15. november byder HiFi Klubben i Hørsholm på gratis koncert - i mørke - med Jung. Pressefoto

15. november byder HiFi Klubben i Hørsholm på gratis koncert - i mørke - med Jung. Pressefoto

HiFi Klubben holder koncert i mørke

For at udfordre måden, vi lytter på, inviterer HiFi Klubben på Usserød Kongevej i Hørsholm til gratis intimkoncert med Jung torsdag 15. november. For at skabe en fokuseret oplevelse skal publikum lytte i mørke.

"Vi dæmper lyset i butikken, giver publikum en natmaske for øjnene, og samtlige mobiltelefoner bliver slukket. Det skal udfordre den måde, vi lytter på. I totalt mørke, uden afbrydelser og med behagelig akustisk livemusik i ørene vil vi åbne høresansen på en helt ny måde," siger Martin Kjær Skou i en pressemeddelelse fra HiFi Klubben.

Dørene åbner klokken 19. Der skal reserveres plads på forhånd efter først-til-mølle-princippet.

jesl

Publiceret 15 November 2018 05:00