Marsden Hartley, 1938-1939, Adelard den druknede, kaptajn på ”Phantom”. Foto: Louisiana

Marsden Hartley, 1938-1939, Adelard den druknede, kaptajn på ”Phantom”. Foto: Louisiana

Marsden Hartley-udstilling: Stjerne i USA men glemt i Europa

Lousiana viser fra 19. september den første retrospektive udstilling med Marsden Hartley i 60 år

Louisiana præsenterer fra 19. september den hidtil største udstilling i Europa med den amerikanske maler Marsden Hartley, der er en hovedfigur i amerikansk kunsthistorie.

Det er første gang i 60 år, at man på europæisk grund kan se en retrospektiv udstilling med kunstneren. Værkerne i udstillingen 'The earth is all I know of wonder' er indlånt fra de største amerikanske museer og private samlinger.

I den kunstneriske elite

Marsden Hartley (1877-1943) hører til blandt de første store moderne kunstnere i det 20. århundredes Amerika, og han var en del af den kunstneriske elite, hvor han færdedes både i Europa og hjemlandet.

Alligevel er han en uopdaget plet på det kunsthistoriske verdenskort set fra et nutidigt europæisk perspektiv. Måske på grund af værkets mangesidige karakter, der har gjort det svært at placere ham i kunsthistorien, men nok også fordi, der ikke siden begyndelsen af 1960'erne har været vist en retrospektiv præsentation af Hartleys værker i Europa.

Udstillingen med Marsden Hartley kan ses frem til 19. januar. Her er det 'Elsa København' fra 1916. Foto: Louisiana

Udstillingen med Marsden Hartley kan ses frem til 19. januar. Her er det 'Elsa København' fra 1916. Foto: Louisiana

I sit voksne liv boede Hartley aldrig mere end ti måneder ad gangen det samme sted. I stedet rejste han i USA og mellem USA og Europa. Han var et rastløst menneske og en rastløs kunstner.

Rastløsheden var ubetinget en måde at beskytte sig selv mod ensomheden, som han dog ikke kunne slippe væk fra. Hartley var homoseksuel, hvilket besværliggjorde mulighederne for at indgå i længerevarende intime relationer med andre mennesker.

Skiftede ofte spor

Hartleys værker forblev aldrig uforandrede af de mennesker, han mødte, de forfattere han læste, og den kunst han så. Han skiftede ofte spor og vægtede det kunstneriske eksperiment højest.

I 1920'erne klandrede han sine store idoler Henri Matisse og Pablo Picasso for at være blevet for magelige og repetitive i deres maleri.

Hartley selv fandt sig aldrig til rette hverken i kunsten eller i livet. Hans uophørlige transatlantiske rejser gør ham til et vigtig brik i forståelsen af forholdet mellem kunstscenen i Europa og USA, som hans oeuvre danner bro imellem, skriver Louisiana i en pressemeddelelse.

Både i USA og Europa befandt Hartley sig i centrum af kunstverdenen og dens strømninger.

I New York var han i stald hos fotografen Alfred Stieglitz i det berømte galleri 291, hvor andre af de store samtidige amerikanere, som Arthur Dove, John Marin og Georgia O’Keeffe også udstillede.

Da han kom til Paris omgikkes han Gertrude Stein, deltog i hendes saloner og mødte kunstnere som Robert Delaunay og Pablo Picasso.

I Tyskland lærte han avantgardekunstnerne omkring tidsskriftet Der Blaue Reiter at kende og fik mulighed for at diskutere sin kunst med navne som Wassily Kandinsky, Gabriele Münter og Franz Marc. Sidstnævnte inviterede Hartley til at deltage i den skelsættende Erster Deutscher Herbstsalon i Berlin i 1913.

Som modvægt til de intense oplevelser i Berlin, Paris og New York, søgte Hartley livet igennem eremittilværelsen ude i naturen i Sydfrankrig, New Mexico og ikke mindst i barndomslandet i Maine.

Over 110 malerier

Udstillingen tager de besøgende med på hele Hartleys rejse fra 1905 til hans død i 1943. Den viser flere end 110 malerier og over 20 tegninger. Ydermere vil udstillingen lægge vægt på Hartleys store produktion af digte og essays.

Endelig vil en film med interviews med syv nulevende kunstnere understrege oeuvrets betydning også i dag.

jesl

Publiceret 15 September 2019 06:30