I sin søgen efter en far får Vitello blandt andet en klam kæreste i forestillingen i Trommen på søndag. Pressefoto

I sin søgen efter en far får Vitello blandt andet en klam kæreste i forestillingen i Trommen på søndag. Pressefoto

Vitello går på jagt efter en far

Musikforestilling i Hørsholm med Louise Schouw Teater 6. oktober

Louise Schouw Teater kommer til Kulturhus Trommen søndag 6. oktober kl. 14 med en munter musikforestilling med iørefaldende sange og skøre replikker for hele familien baseret på otte af de 14 bøger i Kim Fupz Aakesons populære serie om Vitello.

Vitello hedder Vitello, fordi mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var ung og vist også meget smuk. Men nu bor mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler.

I forestillingen leder Vitello efter en far, han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud.

Billetter på trommen.billetten.dk

jesl

Publiceret 01 October 2019 15:00