6-årige Eva Paludan som nymfen Stilla, der er ulykkeligt forelsket i salamanderen, Ignis. Som eventyrvæsener er det svært at være hemmelige kærester, når den ene er et ildvæsen og den anden et vandvæsen og man ikke en gang kan røre ved hinanden. Til venstre Orbit Schiøler Mackeprang.

6-årige Eva Paludan som nymfen Stilla, der er ulykkeligt forelsket i salamanderen, Ignis. Som eventyrvæsener er det svært at være hemmelige kærester, når den ene er et ildvæsen og den anden et vandvæsen og man ikke en gang kan røre ved hinanden. Til venstre Orbit Schiøler Mackeprang. Pressefoto: Hergaard Fotografi

Lokale unge indtager Glassalen i magisk musical

Eva Paludan og Sophia Spang Olsen med i Eventyrteatrets store efterårsopsætning "Skovens Dronning" i Glassalen i Tivoli

I efterårsferien indtager de prisbelønnede unge skuespillere fra Eventyrteatret Glassalen i Tivoli med den magiske musical og familieforestilling 'Skovens Dronning' - og på scenen kan man opleve flere lokale talenter.

16-årige Eva Paludan fra Rungsted og 12-årige Sophia Spang Olsen fra Hørsholm er med på rollelisten. Det samme er 12-årige Emma Grant-Rosendahl fra Humlebæk.

Eva Paludan, der går i 9. klasse på Rungsted Skole, har gennem årene været med i adskillige af Eventyrteatrets forestillinger, og i 'Skovens Dronning' spiller det unge skuespilstalent nymfen Stilla, der er ulykkeligt forelsket i salamanderen Ignis.

Sylfiden Sophia

Som eventyrvæsener er det dog svært at være hemmelige kærester, når den ene er et ildvæsen og den anden et vandvæsen - og man ikke en gang kan røre ved hinanden.

Sophia Spang Olsen, 12 år og fra Hørsholm, som dansende sylfide, Venta, i eventyrmusicalen 'Skovens Dronning'.

Sophia Spang Olsen, 12 år og fra Hørsholm, som dansende sylfide, Venta, i eventyrmusicalen 'Skovens Dronning'. Pressefoto: Hergaard Fotografi

12-årige Sophia går i 5. klasse på Høsterkøb Skole, har danset i fire år, gået til hesteridning i tre år, og været med på indtaling af Peter Plys-film. I 'Skovens Dronning' spiller hun den dansende sylfide Venta.

Den unge prinsesse

Emma Grant-Rosendahl, der går i 6. klasse Humlebæk Lilleskole, spiller den unge prinsesse Margrete, der samler alle skovens stridende eventyrvæsner til kamp mod en mørk og grusom magt.

12-årige Emma fra Humlebæk som den unge prinsesse Margrete, der samler alle skovens stridende eventyrvæsner til kamp mod en mørk og grusom magt. Som voksen får hun igen brug for sine evner, denne gang til at samle alle Nordens riger og folk i Kalmarunionen.

12-årige Emma fra Humlebæk som den unge prinsesse Margrete, der samler alle skovens stridende eventyrvæsner til kamp mod en mørk og grusom magt. Som voksen får hun igen brug for sine evner, denne gang til at samle alle Nordens riger og folk i Kalmarunionen. Pressefoto: Hergaard Fotografi

Desuden medvirker Ingrid Puge fra Kokkedal og Romeo Dahl fra Humlebæk i Eventyrteatrets Parade, der tager imod publikum og underholder i pausen foran Glassalen.

'Skovens Dronning' spiller frem til 20. oktober. I efterårsferien giver billetten også fri adgang til Halloween i Tivoli på spilledagen. Billetter hos Billetlugen, Tivoli og naturligvis Eventyrteatret, der to gange er kåret som "Byens bedste for børn" og de seneste seks år som "Bedste børneteater" af Børn i byen.

Publiceret 07 October 2019 15:52