Så er det ikke svært at smile til fotografen...

Så er det ikke svært at smile til fotografen...

Efterårsferie:

Klæd dig ud på Hørsholm Egns Museum

Fokus på Hirschholm Slot og dets beboere i efterårsferien

På nær mandag er der åbent alle dage i efterårsferien på Hørsholm Egns Museum, hvor børnene kan klæde sig ud med parykker og tøj i 'Hirschholm Slots påklædningsværelse'. Man kan også sidde i den 'kongelige' sofa og posere til et godt foto og lære de hemmelige viftesignaler, som blev brugt af damerne til at vise mænd, om de var interesserede i en flirt.

Man kan nemt føle sig lidt royal i det rigtige outfit!

Man kan nemt føle sig lidt royal i det rigtige outfit!

Hirschholm Slot lå en gang der, hvor Hørsholm Kirke nu ligger. Slottet, der var de kongeliges 'sommerhus', var så stort, at kirken kunne ligge 5-6 gange inde i slotsgården. Men i dag er slottet fuldstændig forsvundet og kun formen på slotshavens øer vidner om, hvor stort det var.

Sætter fantasien i gang

Besøg Hørsholm Egns Museum i efterårsferien og hør, hvorfor det forsvandt mindre end 70 år efter, at det stod nybygget, og se modellen og billederne af det smukke slot, som en gang tronede så flot i slotshaven.

Der er nok at se på i 'slottets påklædningsværelse'.

Der er nok at se på i 'slottets påklædningsværelse'.

En gåtur i slotshaven bagefter, vil sætte fantasien ekstra i gang, når man lige har været på museet og fået en ide om slottets format og 1700-tallets påklædning.

Der er gratis adgang for alle på museet på Søndre Jagtvej 2 i Hørsholm fra tirsdag kl. 13-16.

CV

Egnsmuseet på Sdr. Jagtvej.

Egnsmuseet på Sdr. Jagtvej.

Publiceret 09 October 2019 15:00