Foto: Hasse Ferrold

Oplæsning:

Joen Bille læser Selma Lagerlöf

Skuespilleren læser fortællingen "Hr. Arnes penge" på Rungstedlund

Søndag 20. oktober klokken 15 til 17.30 læser skuespiller Joen Bille Selma Lagerlöfs fortælling ”Hr. Arnes penge” op på Karen Blixens Rungstedlund. Det er en af Lagerlöfs fremtrædende fortællinger om kærlighed og svigt. En lille gyserhistorie med en særlig fornemmelse af uhygge, kulde og det umulige valg, men også om den store kærlighed, skriver Karen Blixen Museet i en pressemeddelelse.

Joen Bille har haft og har stadig mange roller på film, TV og i teater blandt andet har han spillet rollen som Christian den 7. i filmatiseringen af Blixen-fortællingen ”Samtale om Natten i København.” For tiden er Joen Bille i gang med at indspille en stor rolle i en ny dansk spillefilm. Joen Bille er i øvrigt både oldebarn af den norske dramatiker Henrik Ibsen og af Bjørnstjerne Bjørnson.

Selma Lagerlöf er aktuel i museets særudstilling om ”De nordiske norner” på Karen Blixens gamle tørreloft på Rungstedlund.

Billetter kan købes på billetto.dk.

Kapp

Publiceret 15 October 2019 17:00