Amagermanden, ubådskaptajn Peter Madsen, Kundbypigen: Retssalstegner Anne Gyrite Schütt har tegnet dem alle. Hun deler ud af viden og teknik på Hørsholm Bibliotek onsdag 30. oktober.

Amagermanden, ubådskaptajn Peter Madsen, Kundbypigen: Retssalstegner Anne Gyrite Schütt har tegnet dem alle. Hun deler ud af viden og teknik på Hørsholm Bibliotek onsdag 30. oktober. Pressefoto

Se det selv:

Hun tegnede Amagermanden, Kundbypigen og Peter Madsen

Retssalstegner i bogstaveligste forstand tegner og fortæller på Hørsholm Bibliotek

Kom med helt ind i de danske retssale, når Hørsholm Bibliotek onsdag 30. oktober får besøg af retssalstegner Anne Gyrite Schütt.

Anne Gyrite Schütt har som retssalstegner været vidne til nogle af de mest markante forbrydelsers behandling i retten. Hun sad på første række i den meget omtalte ubådssag, klar til at tegne den anklagede Peter Madsen for hele den ventende verdenspresse. Ligeledes har hun tegnet Amagermanden, Kundbypigen, diverse terrorsager og mange flere kendte retssager.

"Anne Gyrite vil denne dag fortælle om, hvordan hun griber det an at tegne i danske retssale. Hun fortæller om oplevelser og udfordringerne, hvad der ligger til grund for, at hun får den tillid fra retssystemet til at tegne personer i så alvorlige sager, og så vil hun demonstrere sin skitseteknik på storskærm.

Derudover vil Anne Gyrite fortælle om tegnekunsten, og hvad dette ældgamle håndværk kan byde på i dag - både i samtidskunsten og generelt," skriver Hørsholm Bibliotek i en pressemeddelelse. Billetter købes på bibliotekets hjemmeside.

Publiceret 18 October 2019 00:00