Bliv klogere på bakteriernes samfund

Livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet

Hørsholm Bibliotek fortsætter tirsdag 22. oktober kl. 19-21 med livestreamede naturvidenskabelige foredrag transmitteret direkte fra Aarhus Universitet via storskærme ud til hele Danmark og herunder Hørsholm.

Foredraget denne aften i Lilletrommen er ved lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og handler om, hvor snedige bakterier kan være.

Bakterier er ikke bare små encellede kræ, som lever et simpelt liv, hvor de blot hver for sig spiser og deler sig.

Tætbefolkede 'byer'

Bakterier danner samfund, som er præget af indbyrdes afhængighed og konkurrence, og som har avanceret arbejdsdeling, forsvarsalliancer, elektriske ledningsnet, massekommunikation og tætbefolkede 'byer'.

Alle er velkomne. Det er gratis at deltage ved foredragene, men der kræves gratisbillet, som er tilgængelig via bibliotekets hjemmeside.

jesl

Publiceret 21 October 2019 14:30