Sabine Kirchmeier holder foredrag i Hørsholm. Pressefoto

Sabine Kirchmeier holder foredrag i Hørsholm. Pressefoto

Fokus på dansk og tysk i fremtiden

Foredrag med Sabine Kirchmeier i Grænseforeningen

Nu er det igen sæson for foredrag i Grænseforeningen.

Mandag 21. oktober klokken 19.30 kan du høre Sabine Kirchmeier, cand. mag. i dansk og tysk taler om: ’Dansk og tysk – nu og i fremtiden’.

"Hvordan foregår sprogudviklingen i Danmark og Tyskland? Bevæger dansk og tysk sig i samme retning med flere låneord fra engelsk og en grammatik præget af talesprog og sociale medier, eller har de mere styr på det syd for grænsen? Hvordan påvirkes retskrivningen og talesproget af landenes historie og den aktuelle samfundsudvikling for eksempel kønsdebatten?" skriver Grænseforeningen i en pressemeddelelse.

Sabine Kirchmeier vil også kort komme ind på de andre nordiske sprog. Sabine Kirchmeier har været institutleder på CBS, direktør for Dansk Sprognævn og er nu næstformand for de europæiske sprognævns samarbejde og international rådgiver for Sprognævnet i forhold til sprogpolitik i Danmark og Europa.

Foredraget foregår i sognegården, Barakstien 2 i Hørsholm.

Kapp

Publiceret 21 October 2019 10:15