Sigurd Barrett kommer til Hørsholm søndag 10. november med sin nye danmarkshistorie. Pressefoto

Sigurd Barrett kommer til Hørsholm søndag 10. november med sin nye danmarkshistorie. Pressefoto

Danmarkshistorie for børn med Sigurd Barrett

Teaterkoncerten for børn fra fem år kan opleves i Trommen på søndag 10. november

'Sigurd fortæller Danmarkshistorie' fra 2016 er efterhånden solgt i mere end 70.000 eksemplarer.

Og nu rejser Sigurd Barrett landet rundt med sin nye 'Sigurds Danmarkshistorie', som produceres i samarbejde med Det Kongelige Teater og instrueres af Louise Schouw.

Søndag 10. november kl. 14 kan 'Sigurds Danmarkshistorie' opleves i Trommen.

Det sker i Sigurds vanlige humoristiske fortællestil og med masser af musik og sangnumre, der fører børn og voksne gennem hele vores forunderlige fælles historie.

'Sigurds Danmarkshistorie' byder på Sigurd, skuespillere, band - og en rigtig tidsmaskine, som Sofies far har opfundet. Ved en fejl bliver Sofie hvirvlet tilbage til danmarkshistoriens begyndelse. Hun oplever istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene.

I guldalderen møder hun både H.C. Andersen og Grundtvig. Efter 1864 møder hun sine forfædre, og hun finder dermed begyndelsen på sin egen eventyrlige historie.

Forestillingen henvender sig til børn fra fem år.

Billetter på trommen.billetten.dk eller i Trommens foyerbar.

jesl

Publiceret 07 November 2019 07:00