Hørsholm Folkedanserforening, der i år kan fejre 60 år, skaber relationer på tværs af generationer. Pressefoto

Hørsholm Folkedanserforening, der i år kan fejre 60 år, skaber relationer på tværs af generationer. Pressefoto

Svingom i udlånet:

Få smagsprøver på folkedans

Foredrag om folkedans på Hørsholm Bibliotek

På torsdag 14. november kl. 17.30-18.30 kan man på Hørsholm Bibliotek blive klogere på Hørsholm Folkedanserforening med et foredrag og smagsprøver på dansen i bibliotekets udlån.

Foreningen blev stiftet den 18. november 1959 og kan derfor i år fejre 60 års jubilæum. Det sker lørdag 16. november for blandt andet medlemmer, samarbejdspartner og nordiske venner.

Danser hver onsdag aften

Hørsholm Folkedanserforening holder til på Usserød skole i kantinen, hver onsdag aften kl. 19.30-21.30 i perioden september til april.

Medlemmernes alder spænder fra 17 til 93 år. Der er flere generationer i foreningen, enlige som par, og det er med til at skabe livsglæde og sociale relationer på tværs af aldersgrænser.

Introduktionen 14. november begynder i lokalet Caroline Mathilde på 1. sal.

Billetter er gratis og kan hentes på bibliotekets hjemmeside.

jesl

Publiceret 12 November 2019 15:50