Onsdag 20. november kan man få den historiske baggrund for gudstjenesterne.

Onsdag 20. november kan man få den historiske baggrund for gudstjenesterne.

Søndagens højmesse og gudstjeneste til debat

Foredrag om i Kokkedal om vores nuværende gudstjenesteform

Kokkedal Kirke byder onsdag 20. november kl.19 på foredrag med dr. theol Bent Flemming Nielsen.

Søndagens gudstjeneste er kommet til debat. Den nuværende gudstjenesteform bærer traditioner både fra kirkens første århundreder og fra reformationstiden i sig.

I en ganske almindelig søndagshøjmesse finder man spor af århundreders brug - spor, som er slebet til gennem tusinder og atter tusinder af menneskers deltagelse.

Men hvordan blev den historie til, og hvordan forholder det sig med de enkelte led? Hvornår opstod de faste tekstlæsninger, hvad er salmernes rolle, hvad med dåb og nadver?

Foredraget vil belyse den historiske og teologiske baggrund og kommentere den nuværende debat.

jesl

Publiceret 19 November 2019 05:25