Edition Poshette-tvillingesøstrene Helene og Simone Bendix samt kalligraf Betty Soldi gæster Rungstedlund. Foto: Edition Poshette

Edition Poshette-tvillingesøstrene Helene og Simone Bendix samt kalligraf Betty Soldi gæster Rungstedlund. Foto: Edition Poshette

Betty Soldi og tvillingesøstrene:

Papirklip og levende fortolkning af Blixen

Edition Poshette-tvillingesøstrene Helene og Simone Bendix samt kalligraf Betty Soldi gæster torsdag Rungstedlund

På torsdag 21. november kl. 19 kan man opleve et univers af poesi, litteratur og fantasi, når Edition Poshette-tvillingesøstrene Helene og Simone Bendix samt kalligraf Betty Soldi gæster Rungstedlund.

I anledningen af udgivelsen af bøgerne 'Papir poesi' og 'Inkspired' på dansk fra forlaget Gyldendal, inviterer man til poetiske fortællinger, papirklip og inspirerende kalligrafi med kunstnerne på Rungstedlund 21. og 23. november med overskriften 'Words have wings'.

Her læser skuespiller Simone Bendix højt af Karen Blixens værker, blandt andet 'Kongens Brev', digtet 'Vinger' og uddrag fra Karen Blixens 'Den afrikanske farm'.

Magisk rejse

"Som gæst til arrangementet har man mulighed for at gøre det til sin helt egen magiske rejse at skrive, klippe og tegne i egen sketchbog undervejs, eller man kan blot nyde de smukke papirklip, og Simone Bendix levende fortolkning af Karen Blixens fortœllinger," skriver Karen Blixen Museet i en pressemeddelelse. Billetter på www.billetto.dk

jesl

Publiceret 19 November 2019 05:30