DEBAT: Lad os få åbnet en mindre politistation igen
Troen på en velfærdsstat smuldrer langsomt og sikkert, hvis vi ikke får stoppet den rystende udvikling, hvor voldelige bander skyder på hinanden, skriver Peter Rixen
Af Peter Rixen, Kirstineparken 47, Hørsholm:
Jeg har tidligere belyst i et læserbrev, den helt uacceptable kriminelle udvikling i Hørsholm kommune.
Ja, jeg har foreslået, at man genopretter en mindre politistation igen her i kommunen. Intet er sket.
Lukningen af vor tidligere politistation i 2013 viser sig nu at være for meget af det gode-ideelt set.
Nu da vi ser voldelig bander fra Nivå og Kokkedal skyder på hinanden i vor kommune og måske også stjæler her, så må det være tidspunktet, at borgerne nu kræver en stærkere indsats overfor denne rystende udvikling.
Ideen med at tro på en velfærdsstat, smuldrer langsomt og sikkert, hvis denne udvikling ikke standses.
Jeg hører, at vor borgmester også føler sig utryg over udviklingen. Så det ligger lige til højre hånd, at han går i gang med at styrke politiets tilstedeværelse her i Hørsholm, udover den enkelte politimand, der allerede findes.
Opråbet må være endnu engang: Lad os få åbnet en mindre politistation igen med flere betjente, så borgerne kan føle sig mere trygge i fremtiden.
Hvis der ikke sker noget, så mister vælgerne/borgerne yderligere tillid til det kommunale selvstyre. Hvilket er farligt for respekten for selve demokratiet.
God arbejdslyst...
Publiceret 12 April 2019 15:00