Et supermarked, adskilt fra centret, ville være en gentagelse af fadæsen på Usserød Kongevej. For bymiljøet ville det være en misforståelse og arkitektonisk lige så anonymt som arkitekten, skriver Gert Edstrand.

Et supermarked, adskilt fra centret, ville være en gentagelse af fadæsen på Usserød Kongevej. For bymiljøet ville det være en misforståelse og arkitektonisk lige så anonymt som arkitekten, skriver Gert Edstrand.

DEBAT:

Hørsholm skal ikke stå med hatten i hånden

Man kan ikke forvente, at udvalgsmedlemmer har faglig indsigt i byplan eller arkitektur, men derimod, at de lytter og lærer af rådgiverne. Når disse tilsidesættes, må det give anledning til bekymring og krav om større offentlighed om sagsbehandlingen, mener Gert Edstrand i dette indlæg

Af Gert Edstrand, Ørbækgåreds Alle 249, Hørsholm:

I 1865 udgav Frederik Algreen-Ussing en lille bog, "Touristen i Nordsjælland", hvori han beskriver sin udflugt til Hirchholm. Fra Holte Station nåede han med hestetrukket omnibus til 'denne mærkelige lille by, der for over hundrede år siden blev tvunget frem om Slottet, og som nu frister en temmelig kummerlig Tilværelse".

Det var dengang.

I dag vilde Ussing nok være knap så kritisk, men indrømmes må det, at vi - bortset fra Trommen – siden 1865 ikke har tilført byen bemærkelsesværdige arkitektoniske eller andre lyksaligheder, og i dag, 2019, er bymidten truet på flere fronter.

Mens gågaden kæmper med butiksdøden, præsenterede en investor i december Kommunalbestyrelsen for et projekt på hjørnegrunden ved Hørsholm Alle, et kompakt byggeri med boliger, supermarked og butikker, som bymidten just ikke har brug for. Et supermarked, adskilt fra centret, ville være en gentagelse af fadæsen på Usserød Kongevej. For bymiljøet ville det være en misforståelse og arkitektonisk lige så anonymt som arkitekten.

At Miljø- og planlægningsudvalget er gået i dialog om projektet, som er placeret på den mest oplagte rådhusgrund, er uforståeligt. Forvaltningen har da også anbefalet 'ikke at arbejde videre på grund af konsekvenserne for detailhandlen og projektets omfang og fortætning'.

Kloge ord, som man overhører, idet man har besluttet at genoptage behandlingen, når detailhandelsundersøgelsen foreligger.

Man kan ikke forvente, at udvalgsmedlemmer har faglig indsigt i byplan eller arkitektur, men derimod, at de lytter og lærer af rådgiverne. Når disse tilsidesættes, må det give anledning til bekymring og krav om større offentlighed om sagsbehandlingen.

Truet er også Skovbrugsmuseets grund, og her er det det statsejede selskab Freja, der er byggespekulanten, som søger om tilladelse til, at en kommende ejer kan få lov til at opføre 32 boliger i op til tre etager. Frejas anonyme arkitekt har foreslået dette ud fra et 'volumenstudie', som i sig selv er en nyttig ting, når det ikke misbruges til blot at illustrere den maximale bebyggelsesmulighed.

Hvis arkitekten havde set grunden og været ansvarsbevidst, havde forslaget nok været et beskedent og lavt byggeri med respekt for miljøet.

En naturlig konklusion ud fra de to sager er, at kommunen ikke skal stå med hatten i hånden og indlede forhandlinger, når spekulationsforslag præsenteres, men foranledige, at alle væsentlige grundarealer bliver fastlagt i helhedsplaner, der bliver fulgt op af arkitektkonkurrencer eller bliver belyst ved alternativer.

Må jeg foreslå, at Otto Käszner og Gunnar Walleviks indlæg 9/2-19 i Ugebladet bliver læst højt ved næste møde i Miljø- og planlægningsudvalget.

Publiceret 17 September 2019 15:00