Preben Carøe, Hørsholm.

Preben Carøe, Hørsholm. Pressefoto

DEBAT:

Advokatredegørelse - Svendsvej og Højskolevej er enkeltsager

Preben Carøe stiller spørgsmålet om det er god forvaltningsskik i de to sager

Af Preben Carøe, Ringvej 24, Hørsholm:

Som udgangspunkt giver arealoverførsel kun mening, hvis der følger en byggeret med til de to-tre grunde der er nødvendige for transaktionen og at disse ligger ved siden af hinanden.

Ved en detaljeret scanning af de matrikelkort der indgår i lokalplan 156 og byplan 6, ser det ud til, at de eneste grunde der opfylder disse kriterier og derfor tilbyder denne mulighed er Svendsvej og Højskolevej, hvilket er tankevækkende.

Idet jeg ikke kan forestille mig at administrationen uden politisk godkendelse vil begynde at udstede nye byggerettigheder, betyder det, at der er så få muligheder (to) for at bruge denne mulighed, at man vel næppe kan kalde det for praksis, men snarere enkeltsager.

I min optik er hovedspørgsmålet til advokaten derfor om det forvaltnings - og habilitetsmæssigt - det etiske vil han nok ikke tage stilling til - i orden at 'hjælpe' personer i den politiske og administrative ledelse med at frigøre deres usælgelige grunde.

I øvrigt er måden hvorpå de to sager håndteres væsentligt forskellige.

I Svendsvej-sagen starter det med, at 8A bliver nægtet udstykning pga manglende opfyldelse af 1000 kvm kravet. Herefter finder teamleder, landinspektør og grundejere ud af, at der skal søges om godkendelse af en arealoverførsel. Hvor man ikke ville give dispensation til udstykninger er man parat til at gøre det i forbindelse en arealoverførsel. Er dette god forvaltningsskik?

For Højskolevej er slutresultatet det samme, men fremgangsmåden mere kompleks. Personkredsen er den samme, bortset fra at grundejeren denne gang er teamlederens chef. Pladsen tillader ikke at gå i detaljer, men det handler om fordelagtig tolkning af lokalplanens bogstav om minimums areal og kreativ formulering af en servitut, der reelt set er en brugsret, men kaldes en færdselsret.

Ifølge teamlederen selv er det ham alene - under henvisning til delegeringsplanen - der har foretaget fortolkning og godkendelse. Alle dokumenter vedrørende denne sag er i øvrigt fjernet fra byggesagsarkivet. Er det god forvaltningsskik?

Publiceret 11 November 2019 10:20