At Bertel Haarder er en erfaren politiker og minister ved alle - men at han faktisk også er en habil sanger, ved de færreste måske. De evner viser han i Skovhus Forsamlingshus den 8. januar. Foto: Jesper Stormly Hansen, Polfoto

At Bertel Haarder er en erfaren politiker og minister ved alle - men at han faktisk også er en habil sanger, ved de færreste måske. De evner viser han i Skovhus Forsamlingshus den 8. januar. Foto: Jesper Stormly Hansen, Polfoto

Syng med Bertel Haarder

Undervisningsministeren gæster Skovhus Forsamlingshus

Af
Morten Timm

Morten Timm

Det store sønderjyske kaffebord er linet op i Skovhus Forsamlinghus i Hørsholm, når undervisningsminister Bertel Haarder torsdag den 8. januar er gæst og synger for på en festlig sangaften med højskolesangbogen.

Bag arrangementet står foreningen Skovhus Forsamlinghus, og de er stolte af at få den syngende minister på besøg.
"Bertel er jo ikke kun meget sangglad, han er jo også højskoleglad, så vi tager højskolesangbogen frem og synger nogle af de kendte sange," fortæller Bent Rindom fra foreningens aktivitetsudvalg.

Undervisningsministeren akkompagneres af Per Johannesson, tidligere leder af Hørsholm Musikskole. Arrangementet var oprindelige programsat i 'Sangens År' 2008, men da blev Bertel Haarder forhindret. Trods årsskiftet forhindrer det ikke foreningen i at hylde 'Sangens år'.

Mellem sangene bydes der på et ægte sønderjysk kaffebord med boller, kringle og masser af spændende kager. Det koster 120 kroner pr. person at være, og der er plads til 120 personer.
Tilmelding er nødvendig og kan ske til Skovhus på 70 22 57 18 eller mail info@restaurantskovhus.dk

Publiceret 01 January 2009 09:00