Anne og Hans Laxholm har flere nyheder klar til den nye dansesæson i Hørsholm. Ved siden af skal Anne igen være Vild med Dans-dommer.

Anne og Hans Laxholm har flere nyheder klar til den nye dansesæson i Hørsholm. Ved siden af skal Anne igen være Vild med Dans-dommer.

Gå til dans - også uden partner

Lokal danseskole er klar til niende sæson i Hørsholm med nye tiltag

Af
Morten Timm

Morten Timm

”Nydelse, ydelse og sjov” er Dance Academy Laxholms slogan, og nu er danseverdensmestre Anne og Hans Laxholm til deres niende danseskole-sæson i Hørsholm.
Med deres nye program håber danseparret at kunne lokke folk op af sofaen og væk fra fjernsynet for at komme hen i KongevejsCentret at røre kroppen.
Og det gælder ikke mindst singles. For danseskolens store nyhed er nemlig et single-hold.
Idéen er, at kvinder og mænd uden en partner kan komme og slå sig løs i de latinamerikanske danse og standarddansene.
"Det er en danseform, der er utrolig populær i mange lande, fordi så mange gerne vil danse, men ikke har en partner, de kan danse med," oplyser Anne Laxholm.

Teknikholdet

Laxholm er desuden klar med et nyt tiltag for de dansere, der enten allerede danser turneringer eller som snart skal til det, bliver der nu lanceret en ny type danseundervisning.
"Holdet kalder vi 'Teknikhold', og der vil blive arbejdet med forskellige aspekter indenfor danse såsom: Vejrtrækning, kropsholdning, takt, tælling, fodstillinger, konditionstræning og kropsstyrkelse," fortæller Anne Laxholm videre.
Undervisningen foretages af deres faste underviser Dorte Jones, som også står for alle børnehold om lørdagen.

Vild med dans

Naturligvis står sæsonprogrammet også på 'Vild med Dans'-hold for voksne (alle niveauer) og børnedans for 3-12 årige bydes der på flere nye tiltag, delvis for børn og unge, men også for de mere modne.
I øvrigt kan vi igen opleve 62-årige Anne Laxholm, som en af de fire dommere i TV2s nye og 11. sæson af 'Vild med Dans', som har premiere fredag den 12. september.
Du kan læse mere om den nye dansesæson på www.danceacademy.biz

Publiceret 05 September 2014 06:45