Dværgflagermusen er en af de fire arter,d er holder til i Jellerødskoven. Foto: Fredensborg Kommune

Dværgflagermusen er en af de fire arter,d er holder til i Jellerødskoven. Foto: Fredensborg Kommune

Lokale flagermus får bedre bolig

Færre træer i Jellerødskoven skal give fredede flagermus mere lys og varme

Af
Af Jannie Fjordside

I den lille Jellerødskoven i Kokkedal har enkelte træer gennem december måttet lade livet. Træerne er blevet og vil blive fældet rundt om 10 særligt udvalgte træer med stort flagermuspotentiale. Dermed bliver der mere plads, lys og varme for skovens bestand af det lille ultralydsskrigende og totalfredede dyr, oplyser Fredensborg Kommune.
En af skovens faste beboer er den lille dværgflagermus, der holder til i hule løvtræer og jager langs skovkanter, i lysninger, haver, parker og lignende. Dværgflagermusen yngler og overvintrer i skoven, og den er almindelig i Danmark - på nær i Nord- og Vestjylland – samt på Bornholm.
Men Jellerødskoven huser også andre arter af flagermus. Da der i sommeren blev gennemført en særlig Flagermusundersøgelse, blev der registreret fire arter af flagermus i skoven. Foruden dværgflagermusen drejer det sig om troldflagermusen, brunflagermusen og vandflagermusen.

Under særlig beskyttelse

Alle fire arter er almindelige i Danmark. Men da samtlige 14 arter af flagermus i Danmark er fredet og opført på Habitatdirektivets særlige bilag 4-liste, nyder flagermusene en meget høj beskyttelse.
”Vi er som natur- og miljømyndighed forpligtet af EU's Habitatdirektiv til at beskytte flagermusene og sikre, at deres yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Det er det, vi nu gør i Jellerødskoven, hvor den målrettede træfældning er med til at sikre flagermusene bedre livsvilkår og forhåbentlig også deres eksistens i mange år fremad”, siger biolog i Fredensborg Kommune, Lotte Rye Vind.
Nogle arter af flagermus benytter gamle træer med huller og sprækker til at yngle og overvintre i, samt til korte ophold og derfor er Jellerødskoven et oplagt sted for flagermus. Nogle af de fire registrerede flagermus har bare været gæst i skoven, mens dværgflagermusen med sikkerhed yngler i skovens træer.
Den mindre træfældning begyndte i uge 51 og forventes færdig i starten af det nye år.

null

Publiceret 01 January 2015 08:00