Det centrale Hørsholm bliver snart en tom grund mindre, når Ejendomsselskabet Vedbæk ApS begynder byggeriet af en ejendom her på Usserød Kongevej 14. Arkivfoto

Det centrale Hørsholm bliver snart en tom grund mindre, når Ejendomsselskabet Vedbæk ApS begynder byggeriet af en ejendom her på Usserød Kongevej 14. Arkivfoto

Vejen banet for nyt byggeri

Lokalplan for Usserød Kongevej 14 er vedtaget i Hørsholm Kommunalbestyrelse

Af
Morten Timm

Morten Timm

Den private bygherre Ole P. Bredtoft fra Ejendomsselskabet Vedbæk ApS kan snart sætte spaden i jorden til opførelsen af en ny ejendom på Usserød Kongevej 14 (overfor Midtpunkt p-plads mellem Holte Vinlager og Hørsholm Glarmesteren).
Lige inden jul vedtog Hørsholm Kommunalbestyrelse nemlig lokalplan 153 (med tilhørende Tillæg 2 til Kommuneplan 2013-2025). Den giver mulighed for at opføre et byggeri med både butiks- og boligareal.
Ifølge Ole P. Bredtoft er hans selskab allerede i fuld gang med at søge om byggetilladelse.
I gang med at søge om byggetilladelse.
"Vi håber at kunne gå i gang med byggeriet i løbet af foråret. Der er planlagt en butik på ca. 100 m², og to boliger på første sal," oplyser Ole P. Bredtoft, der endnu ikke ønsker at oplyse, hvilken forretning, der åbner på adressen.
Han forventer dog, at det nye byggeri står færdig i slutningen af 2015.

Skal holde facade-linje

Lokalplan 153, der erstatter lokalplan 44, omfatter et samlet areal på ca. 4.300 m² med ejendomme langs Usserød Kongevej mellem Bybjergvej ved Trip Trap og til etageboligbebyggelsen Skydehøjsgården.
I lokalplanen gives der mulighed for detailhandel i form af udvalgsvarer samt helårsboliger og kontor- og serviceerhverv.
Dog er der fastlagt et krav om facadebyggelinje, så den eksisterende bebyggelse langs Usserød Kongevej understøttes, og husene fremtræder som bymæssig bebyggelse. Desuden skal byggeriet været i to etager.
I øvrigt var det samme tomme grund, som i 2012 vakte stor opsigt, da Ugebladet afslørede, at politikerne havde en modtaget en falsk ansøgning, hvor Irma-koncernen var interesseret i at opføre et byggeri med en Irma City-forretning.
Det har taget unødvendig lang tid.

Sådan ser tegningen ud for det kommende byggeri på Usserød Kongevej 14 med butikslokale i gadeplan og to boliger på første sal.

Sådan ser tegningen ud for det kommende byggeri på Usserød Kongevej 14 med butikslokale i gadeplan og to boliger på første sal.

null

Publiceret 01 January 2015 09:00