Anne og Hans Laxholm er klar med deres tiende sæson for Dance Academy Laxholm i KongevejsCentret.

Anne og Hans Laxholm er klar med deres tiende sæson for Dance Academy Laxholm i KongevejsCentret.

Nu danser Laxholm ballet

Største sæsonnyheder hos Dance Academy Laxholm er Hørsholm Ballet Akedemi ved Ib Jeppesen og 'Fun & Dance' for børn

Af
Morten Timm

Morten Timm

Når Anne og Hans Laxholm byder op til deres tiende sæson for Dance Academy Laxholm i KongevejsCentret er det med to store nyheder.
For udover et fuldt program indenfor pardans og ægtepar-hold, hvor de tidligere danse-verdensmestre selv står for undervisningen samt nye begynderhold, så introducerer de både 'Fun & Dance' for børn i alderen fem-ti år og Hørsholm Ballet Akademi ved tidligere kgl. balletdanser Ib Jeppesen.
Anne Laxholm fortæller, at ballet er styrketræning og smidiggørelse.
"Man får bevæget sig til musik, og vil opleve en større kropslig bevidsthed under kyndig vejledning," fortæller hun og oplyser, at Ib Jeppesen hele sin karriere har været balletdanser på Det Kongelige Teater og startede på Den kongelige Balletskole, da han var 8 år gammel.
"Undervisningen vil finde sted onsdage og torsdage, og de første hold vil være tilpasset voksne, der har lyst til at prøve at danse ballet og lære det fra grunden. Der vil også være hold for let øvede. Derudover tilbydes der en Master Class for dansere på vej mod en professionel karriere," siger Anne Laxholm.

Stået på de store scener

Ib Jeppesens vigtigste lærere og inspirationskilder har blandt andet været Tony Lander, Erik Bruhn, Stanley Williams, Vera Volkova og Henning Kronstam.
I sin tid som danser har han danset på mange af de store scener rundt omkring i verdenen, heraf på The (MET) Metropolitan operahouse NY, og har i godt ti år været medlem af gruppen "Soloists of The Royal Danish Ballet", (Bournonville gruppen), som rejste rundt i verden og promoverede Den Kongelige Ballet.
Du kan få flere oplysninger om Hørsholm Ballet Akedemi hos Ib Jeppesen på mail hba2970@gmail.coM

Tidligere kgl. Balletdanser Ib Jeppesen står for den store nyhed - Hørsholm Ballet Akademi - på Laxholm-parrets danseskole.

Tidligere kgl. Balletdanser Ib Jeppesen står for den store nyhed - Hørsholm Ballet Akademi - på Laxholm-parrets danseskole.

Sjov dans for børn

Som noget nyt introduceres i år 'Fun & Dance' for børn i alderen 5 – 10 år.
Med 'Fun & Dance'-nyheden skal de fem-ti årige børn lærer små serier til de seje MGP børnesange og andre kendte børnesange.
Underviser er Ulrikke Dahl, som har danset det meste af sit liv og har vundet VM-sølv og flere danske mesterskaber. Hun er dog ikke helt ukendt hos Dance Academy Laxholm, hvor hun har været medhjælper på lørdagens børnehold i to år. Fun & Dance foregår om onsdagen og første gang er den 9. september.
Der tilbydes dog fortsat børnedans for børn fra 3 til 12 år torsdag og lørdag med Dorte Jones som underviser.

Ulrikke Dahl vil lære børnene små danseserier til blandt andet MGP-sange.

Ulrikke Dahl vil lære børnene små danseserier til blandt andet MGP-sange.

Golf på dansegulvet

Som i tidligere år fortsætter den indendørs golftræning med Mike Tulloch fra Rungsted Golf Klub.
"Det er for alle niveauer af golfspillere, der gerne vil holde svinget i gang i løbet af de mørke vintermåneder og undervisningen starter i januar 2016," oplyser Laxholm-parret, der selv er ivrige golfspillere.
Du kan læse mere om Laxholms dansesæson på www.danceacademy.biz

null

Publiceret 21 August 2015 10:30