Anne Laxholm, 63, fortæller i bogen “Giv mig et år” om livet på verdens store dansegulve, men også om et liv under pres for at nå til tops. Foto: Isak Hoffmeyer

Anne Laxholm, 63, fortæller i bogen “Giv mig et år” om livet på verdens store dansegulve, men også om et liv under pres for at nå til tops. Foto: Isak Hoffmeyer

Dansedronningen Laxholm om op- og nedture

Anne Laxholm, Rungsted, er aktuel med selvbiografien “Giv mig et år”, hvor hun også opklarer, hvorfor hun måske kan virke som den skrappe dommer i Vild med Dans

Af
Morten Timm

Morten Timm

Anne Laxholm har fået ry for at være ‘den hårde dommer' i Vild med Dans - nu på 12. sæson. I sin selvbiografi “Giv mig et år” åbner den lokale dansedronning op for personen bag de strenge ord - og Anne Laxholm fortæller om de ofre og den indsats, det kræver, hvis man vil helt til tops på dansegulvet.
“Og så håber jeg altså, at det fremgår, at jeg slet ikke er så skrap i virkeligheden, som jeg virker på tv. Jeg er bare passioneret omkring dans,” siger Anne Laxholm, der bor i Rungsted med sin mand Hans Henrik.
Sammen driver de Dance Academy Laxholm i KongevejsCentret.

Et spændende liv

“Glem det.” Sådan har svaret været fra Anne Laxholm, hver gang hun er blevet spurgt, om hun ikke burde skrive en bog om sit liv.
“Når man er elitesportsudøver, ser man altid fremad og ikke tilbage, så jeg har aldrig brugt tid på mindes,” siger Anne Laxholm og fortsætter:
“Men da jeg for nogle år siden blev bedt om at holde nogle foredrag om min karriere, kom jeg til at tænke: 'Jeg har da egentlig haft et utroligt spændende liv'. Det havde jeg aldrig tænkt over før – jeg havde jo bare levet det,” sammenfatter 63-årige Laxholm.

"Giv mig et år, så får du resten af mit", lovede Hans-Henrik sin unge hustru Anne Laxholm, da rykkede til London for at satse på dansen. Deres mangeårige ægteskab er naturligvis omdrejningspunkt i dansedronningens nye selvbiografi, som udkommer i dag den 25. september.

Gik mod forældre

De tanker blev til selvbiografen “Giv mig et år”, der er i handlen fra i dag den 25. september. Den handler naturligt nok en del om dans, men det er i lige så høj grad en bog om passion.
Om hvordan Anne Laxholm og hendes mand og dansepartner, Hans-Henrik, flyttede til London imod Anne Laxholms forældres ønske.
“Giv mig et år af dit liv, og du får resten af mit”, sagde han til hende. De kom først hjem 28 år senere og boede lang tid i små, iskolde lejligheder og kørte rundt i ramponerede biler, der hele tiden brød sammen, fordi de brugte alle deres penge på danseundervisning.
Ægteskab under pres
Det er også fortælling om, hvordan deres ægteskab var under pres, fordi det altid var vigtigere at finpudse foxtrotten frem for at pleje parforholdet.
“Men det er også en kærlighedsbog. Jeg har danset, siden jeg var tre år og har altid elsket det. Kærligheden til dansen førte mig til mit livs anden store kærlighed, Hans-Henrik. Både dansen og forholdet har haft masser af opture, men sandelig også nedture. Alligevel ville jeg ikke gøre noget om, hvis jeg kunne,” siger Anne Laxholm.

null

Publiceret 25 September 2015 09:00