Peter Beiers butik i Hørsholm Midtpunkt er en af chokoladekædens mest sælgende.

Peter Beiers butik i Hørsholm Midtpunkt er en af chokoladekædens mest sælgende.

Peter Beier rykker ind hos Meny Dalgaard

Butik i butikken er resultat af ny partnerskab mellem Meny og Peter Beier

Af
Fred Jacobsen

Det bliver ikke overraskende Meny v/købmand Dalgaard, der får en ny afdeling af Peter Beier Chokolade ind i butikken.
Det sker fra og med torsdag 22. september med det, Dalgaard i en pressemeddelelse kalder 'The Grand Opening', Som blandt andet betyder, at de første 1000 gæster får mulighed for at prøve chokoladekædens flødeboller.

Beholder butik i Hørsholm

I foråret meddelte Peter Beier Chokolade A/S, at virksomheden havde indgået et partnerskab med Meny-supermarkederne, men hverken købmand Lisbeth Dalgaard eller direktør Peter Beier ville på det tidspunkt over for Ugebladet bekræfte, at chokoladekæden ville åbne en afdeling i Meny i KongevejsCentret.
Peter Beier har i forvejen en butik i Hørsholm Midtpunkt - og den bliver, hvor den er.
“Vi lukker under ingen omstændigheder vores butik i Hørsholm,” sagde Peter Beier dengang til Ugebladet og oplyste, at Hørsholm-butikken ligger i top tre blandt de bedst sælgende butikker.
Meny på Rungsted Bytorv har også en chokolade-afdeling - en såkaldt shop-in-shop - som drives i samarbejde med Magasin.
Ønsker du at kommentere dette, så foregår det på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret 22 September 2016 11:00