Emilia og Carlotte Hess-Skjærven fra Rungsted er en af de familier, der bliver ramt af takstændringerne for skolefritidsordningen.

Emilia og Carlotte Hess-Skjærven fra Rungsted er en af de familier, der bliver ramt af takstændringerne for skolefritidsordningen.

’Mine børn skal ikke løbe på gaden’

Alenefar ser intet alternativ til SFO, mens andre forældre vil se tiden an efter kommunens SOF-omlægning

Af
Fred Jacobsen

Forældre i Hørsholm, der har børn i 4.og 5. klasse i næste skoleår, har fået en del at tænke på.
Mange sidder nu derhjemme og tænker 'skal-skal ikke' i spørgsmålet, om børnene skal fortsætte i en af skolefritidsordningerne.
“Mine børn skal ikke løbe på gaderne efter skoletid. For mig er der ikke noget alternativ”, siger Lars Borch Nielsen, der er alenefar med en dreng, der skal gå i 5. klasse i det kommende skoleår.
“Vi ved det ikke endnu. Vi ser på, hvad der er bedst for ham,” siger Frederik Thalbitzeer, far til en søn, der rykker op i 4. klasse næste gang.

Kan godt være hjemme

“Jeg synes, at det ville være ærgerligt, hvis jeg ikke skal i SFO. Men jeg kan også godt være hjemme,” siger Emilia på ti år, som nu går i 4. klasse på Vallerødskolen.
For de tre nævnte familier er udgangspunktet forskelligt. Ens for dem er dog, at de hører til den gruppe forældre, som kan se frem til at skulle betale 1296 kroner mere pr. måned, hvis børnene skal fortsætte i en pasningsordning. For fra skoleåret 2017/18 bliver SFO'en til 1772 kroner pr. måned ifølge den seneste budgetaftale den eneste mulighed.
For Emilia og mor Charlotte Hess-Skjærven i Rungsted er problemet ikke så voldsomt, idet Charlotte til den tid er på barsel og i forvejen er på nedsat tid i sit jordemoderjob. Emilia, der dyrker kunstskøjteløb på højt niveau, vil derfor kun sjældent komme hjem til et tomt hus. Og det vil hendes tvillingebrødre, der skal begynde i 4. klasse, heller ikke.
“Emilia har i forvejen kun været i SFO 2-3 timer om ugen”, fortæller Charlotte Hess-Skjærven.
Og selv om Emilia hygger sig i 'Huset', når hun er der, kan hun godt se et liv uden SFO for sig.
“Så vil jeg træne og være hjemme”, fortæller Emilia, som ikke mener, at hun vil miste kammerater af den grund.

Så meld dog klart ud

Frederik Thalbitzer stiller sig selv spørgsmålet, om kommunen med disse ændringer faktisk gerne ser, at forældrene melder børnene ud af SFO.
“Jeg spørger mig selv, hvad formålet er. Når det er det, man vil, synes jeg godt, at man kan melde det klart ud”, siger Thalbitzer, der finder det “positivt, når der er mange børn i SFO”.
“Det er godt at være sammen med kammerater efter skole. Det var mine ældre børn også. Mern dengang var skoledagen ikke så lang”, siger Frederik Tahlbitzer.

En fantastisk ordning

For Lars Borch Nielsen gælder, at han må til lommerne, fordi han ikke mener, at der er et alternativ til SFO for hans søn.
“Jeg har ikke noget bedre alternativ. Desuden synes jeg, at det er en fantastisk ordning. Jeg betaler for min søns velbefindende”, siger Lars Borch Nielsen til Ugebladet.
I indeværende skoleår er der 409 børn i 4.-5. klasserne.
 
Deltag i debatten på Ugebladets facebook-side.

null

Publiceret 18 October 2016 07:00