Jægerhuset, som det ser ud i dag. Foto Leon Gyldmark.

Jægerhuset, som det ser ud i dag. Foto Leon Gyldmark.

’Hittebørnshjemmet’ måske til salg

Den nuværende daginstitution Jægerhuset var tidligere hjem for børn anbragt uden for hjemmet. Kommunen undersøger nu, om Jægerhuset i forbindelse med 'Velfærd frem for mursten' kan sælges

Af
Af Hans-Jørgen Winther Jensen

museumsinspektør

ph.d.

Museum Nordsjælland Hørsholm

"Velfærd frem for mursten” er overskriften for en strategi, som Hørsholm Kommune arbejder efter. Den indebærer, at kommunen skal sælge nogle af sine ejendomme.
En af de ejendomme, som er blevet nævnt i den forbindelse, er Jægerhuset på Sdr. Jagtvej 10, som i dag huser en integreret daginstitution. I den anledning er det værd at dvæle lidt ved den historie, der knytter sig til stedet.
På Hørsholm Lokalarkiv får vi jævnligt besøg af mennesker oppe i årene, der lidt undseligt og lavmælt spørger, om vi mon har noget om ”Rebekkasøstrenes spædbørnshjem” eller ”Hittebørnshjemmet”? Og når vi siger, at det har vi skam, kommer det gerne frem, at de selv eller en af deres søskende har været anbragt der, og at det er de ikke helt stolte af. Og hvorfor så det?

Rebekka-søstrene

Odd Fellow Ordenen kender de fleste; men de færreste ved, at denne orden rummer en speciel sektion for kvinder. Den hed indtil for nylig Rebekka-søstrene, opkaldt efter Rebekka fra Det gamle Testamente.
I disse kredse opstod ideen til et såkaldt ”Hittebørnshjem”, hvor mødre i vanskeligheder kunne aflevere deres børn og dermed frelse dem fra undergang, som det hed.
De købte det hus, som i dag kaldes Birkedommergården på Sdr. Jagtvej 8 A, hvor ”Hittebørnshjemmet” blev indviet 1919. Nogle år senere ændredes navnet til det lidt mindre stigmatiserende ”Rebekkasøstrenes Spædbørnshjem”, og man byggede i 1922 den bygning, der i dag knejser oppe på bakken på Sdr. Jagtvej 10.
Køn er den ikke, men den gør indtryk ved sin størrelse og soliditet.

Lille pige på armen af en ansat 1940. Fotografiet er til stillet til rådighed af den lille pige, der i dag er over 75 år. Hun har givet tilladelse til offentliggørelse. I øvrigt kom hun tilbage til sin familie.

Lille pige på armen af en ansat 1940. Fotografiet er til stillet til rådighed af den lille pige, der i dag er over 75 år. Hun har givet tilladelse til offentliggørelse. I øvrigt kom hun tilbage til sin familie.

Børn fra trange kår

To interviews med hjemmets ledere fra henholdsvis 1929 og 1936 kan give en del af svaret på, hvorfor Hørsholm Lokalarkivs gæster føler sig lidt beklemt ved at spørge til ”Hittebørnshjemmet”.
De børn, der kom der, kom ikke fra den højt besungne danske kernefamilie. Tværtimod. Deres mødre levede under så dårlige kår, at de inden fødslen havde følt sig nødsaget til ansøge om at få barnet anbragt på hjemmet, fordi de ikke selv kunne tage vare på barnet. Moderen skulle betale et symbolsk beløb for opholdet, og børnene kunne kun være på hjemmet til de var 2 år. Derefter var der tre muligheder: enten tog moderen barnet til sig eller også blev det bortadopteret eller anbragt på et børnehjem.
I 1936 var der 30-36 børn, og siden starten i 1919 havde der været ca. 500 børn på hjemmet. At kost og pleje var i top fremgik af, at kun 5 børn i institutionens 14 årige levetid var afgået ved døden; men alligevel var der, og måske er der stadig, skam forbundet med at have været ”anbragt” uden for familien.

Den samme lille pige på hjemmet.

Den samme lille pige på hjemmet.

'Kedel' til de anonyme

I tiden efter anden verdenskrig ændredes betingelserne for de enlige mødre på nogle punkter, så de bedre kunne beholde børnene hos sig. Således var det et skridt i den retning, da Rebekka-søstrene åbnede en almindelig vuggestue 1969; men langt op i tiden havde man stadig en såkaldt ”kedel” stående ude foran huset. Den var altid redt, hvis en mor ville aflevere et barn anonymt.
Senere ændredes ”Spædbørnshjemmet” til en almindelig børnehave, drevet af Odd Fellow. I 1979 købte Hørsholm Kommune ejendommen og indrettede den i 1980 til den kommunal børnehave Jægerhuset.
Hørsholm Lokalarkiv har mange fotos fra Rebekka-søstrenes spædbørnshjem. En del af dem er dog ikke umiddelbart tilgængelige, fordi de anses for at indeholde personfølsomme oplysninger. Nogle få kan ses på Arkiv.dk

Her ses den nye (bygget før 1960) liggehal med træbarnevogne kaldet krybber, hvor børnene kunne sove til middag. Siden af liggehallen, som ikke kan ses, var åben.

Her ses den nye (bygget før 1960) liggehal med træbarnevogne kaldet krybber, hvor børnene kunne sove til middag. Siden af liggehallen, som ikke kan ses, var åben.

null

Publiceret 28 October 2016 10:00