Østlængen i det store anlæg 2016. Foto: Leon Gyldmark.

Østlængen i det store anlæg 2016. Foto: Leon Gyldmark.

Kokkedal Avlsgård:

Et mindesmærke over en svunden storhedstid

De historiske bygninger er del af de ejendomme, Hørsholm Kommune overvejer at sælge

Af
Af Hans Jørgen Winther Jensen

museumsinspektør ph.d. Museum Nordsjælland Hørsholm

Hørsholm Kommune har en strategi, som er blevet døbt ”Velfærd frem for mursten”. Den indebærer blandt andet, at en række af kommunens bygninger vil blive eller overvejes at blive sat til salg. Et af de mulige salgsobjekter er Kokkedals avlsbygninger på Kokkedal Allé.
De fleste hørsholmere kender Kokkedal Slot. De har utallige gange set fotos af slottet i pressen, fordi det i den grad har været til diskussion. Mange kender også hovedtrækkene i bygningens over 250-årige historie i kraft af Museum Nordsjællands (tidligere Hørsholm Egns Museum) formidling, som den blandt andet kan læses i Hørsholm Egns Museums årbog fra 2004; men avlsbygningerne er blevet stedmoderligt behandlet, som det i øvrigt tit er tilfældet med landbrugets avlsbygninger, som kommer til at stå i skyggen af hovedbygningerne. Undertiden helt uretfærdigt.
Kokkedals avlsbygninger består dels af et trelænget anlæg på venstre side af alléen, når man kommer fra vest, dels af en enkeltstående bygning på højre hånd. Anlægget med stald og stor lade, som er opført i 1877, afspejler den store landbrugsbedrift, som Kokkedal var.

Den grønne halvmåne

I nogle erindringer om perioden cirka 1900 til 1910 beskrives produktionslivet på gården, som havde 300 tønder land plus 80-100 malkekøer og 10-12 spand heste. Hertil kom svineholdet og gartneriet.
Kokkedal udgjorde sammen med Sophienberg, Rungstedgård, Rungstedlund, Rungsted Ladegård, Folehavegård samt Smidstrupgård en perlerække af store gårde, der i 17- og 1800-tallet lå som en bræmme langs Øresund i det område, der i dag kaldes Hørsholm. Ja, de var fortsat i vigør langt op i det 20. århundrede, hvor de udgjorde en barriere mod villabebyggelsen, der ellers bredte sig på de udstykkede bondegårdes jorde. Området er derfor blevet kaldt den grønne halvmåne.

Luftfoto, som Hørsholm Lokalarkiv ikke har årstal på.

Luftfoto, som Hørsholm Lokalarkiv ikke har årstal på.

Adelen og overklassen

De havde selvsagt en stor betydning for produktion og ikke mindst den lokale beskæftigelse, selvom en del af de ansatte var svenskere og polakker. Ejerne af gårdene var enten adelige eller tilhørte den borgerlige overklasse og kom med deres store ressourcer til at præge såvel det økonomiske som det politiske og kulturelle liv her på egnen. Man behøver blot at nævne navne som A.A. David, familien Dinesen, konsul Block og familien Richelieu.
Rygraden i dette kompleks var selvfølgelig produktionen på de stor gårde, hvoraf Kokkedal var langt den største. Derfor er Kokkedals avlsbygninger bevaringsværdige som et vidnesbyrd om den historie, jeg i stikordsform har prøvet at fortælle her. Så meget desto mere som de andre gårdes avlsbygninger er væk. I parentes bemærket er der dog udformet et projekt for genetablering af laden ved Folehavegård. Tilsyneladende skaber den nuværende anvendelse af Kokkedals avlsbygninger til hesteopstaldning og ride hus en fornuftig balance mellem hensynet til bevaring og praktisk anvendelse.
Man kan se flere fotos af slottet og af omegnen på arkiv.dk.
 
Vil du kommentere dette, så foregår det på Ugebladets facebook-side.

Kokkedal Avlsgårds bygninger får nyt stråtag en gang i 1970’erne. Foto: Claus Richard Jensen.

Kokkedal Avlsgårds bygninger får nyt stråtag en gang i 1970’erne. Foto: Claus Richard Jensen.

Publiceret 12 November 2016 08:00