“Børn kan ikke overskue institutioner med mere end 50 børn. Det gør dem skræmte”, siger Svend Erik Christiansen, S-kandidat i Hørsholm. Foto: Fred Jacobsen

“Børn kan ikke overskue institutioner med mere end 50 børn. Det gør dem skræmte”, siger Svend Erik Christiansen, S-kandidat i Hørsholm. Foto: Fred Jacobsen

Ex-borgmesteren går efter comeback

“Der er nogle gode år endnu”, siger tidligere borgmester og S-kandidat til Hørsholms kommunalbestyrelse

Af
Fred Jacobsen

De kaldte den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton for 'The Comeback Kid', fordi han havde en evne til at komme tilbage i politik efter dårlige sager.
Nu kan man vel ikke kalde en mand på 70 år som 'kid'. Men klar til et comeback, det er han, Svend Erik Christiansen, der - nævnt som en sidebemærkning - er 70 år som Clinton.
Her stopper sammenligningerne så. For Svend Erik Christiansen stiller op som kandidat til Hørsholm Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet, når vi skal til valgurnerne 21. november. Med en ganske stor portion kommunalpolitisk erfaring af ældre dato i rygsækken.
“Jeg har nogle gode år i mig endnu. Jeg vil gerne lave politik igen. Det skal bare ikke være i min gamle kommune”, siger Svend Erik Christiansen, der i ti år var borgmester i hedengangne Fredensborg-Humlebæk Kommune. Pensionisten har efter nogle år i København slået sig ned i Hørsholm og har nogle idéer om, hvad der kan gøres bedre her.
“Mere affaldssorting. Det gør man ikke ret meget i. Og flere begivenheder sammen med erhvervslivet og aktive borgergrupper”, lyder hans bud.
Svend Erik Christiansen stoppede som direktør for Landsforeningen for Frie børnehaver og fritidshjem landsorganisation i 2010 og ville efter konens død tilbage til 'sit' området og tættere på børn og børnenebørn.
Valget faldt på Hørsholm, hvor han iagttager en velfungerende kommunalbestyrelse.
“Den samarbejder godt. Der bliver lavet gode, solide aftaler”, vurderer.
Og når sådan nogle skal laves, hælder han mere til de herskende Konservative end til Venstre.
“Jeg har altid samarbejdet med Konservative. Det har altid været vanskeligere med Venstre”, fortællerer Christiansen.
Mere kritisk er han over for flertallets tilgang til eksempelvis visionen om bare fire super-daginstitutioner.
“Der er for meget økonomisk tankegang her. Børn kan ikke overskue en institution med mere end 50 børn. De bliver skræmte. Så hvis vi have superinstitutioner, skal der bygges mindre enheder inden for de store. Man kalder det tryghed”, siger den socialdemokratiske kandidat.
Han synes også at høre for lidt om alternativ og grøn energi.
“Hvorfor udnytter man ikke den store chance og bruge eksempel jordvarme på hele det nye område på sygehusgrunden. Nu har man chancen og flertallet. Men det hører man ikke så meget om her i Hørsholm”, siger Svend Erik Christiansen.
Fra Socialdemokratiets side er det fortsat kun kendt, at han stiller op sammen med den nuværende gruppeformand, Niels Lundshøj.
Lundshøjs nuværende makker, Arne-Georg Stangeby, har endnu intet sagt om sin kommunalpolitiske fremtid.
Deltag i debatten på Ugebladets facebook-side.

FAKTA

Svend Erik Christiansen (S), borgmester i Fredensborg-Humlebæk Kommune 1988-1998

Adm. dir. i Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem 1999-2010

70 år, pensionist

Formand for 14 selvejende plejehjem i Københavns Kommune

Publiceret 03 January 2017 08:00